Verdens bedste squashdeller med feta & dild

Okay... verdens bedste er selvfølgelig meget at love :D Men de her squashdeller med fetaost og dild er en kæmpe vinder hjemme hos os. De er vores all-time go-to, for de tager ingen tid at lave, de er virkelig budgetvenlige og vigtigst af alt, så smager de fantastisk! Skynd dig at prøv dem! Og lav evt. dobbeltportion, så kan du gemme til frokost - de smager fantastisk på rugbrød. Ellers gem dem i fryseren til en anden dag ;)

Giver 25-26 stk.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 2 squash

  • 2 bundter dild

  • 3,5 dl havregryn

  • 1 rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 æg

  • 120 g feta

  • Salt

  • Peber

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Riv squashen groft, vend det med lidt salt og klem så meget væske ud som muligt – det er nemmest med hænderne.

  2. Blend derefter halvdelen af havregrynene med løg, hvidløg, dild, ægget, salt og peber.

  3. Rør det sammen med de revne squash, feta og resten af havregrynene.

  4. Lad blandingen stå på køl i 10-15 min.

  5. Steg derefter dellerne på panden i olivenolie, men lav dem ikke for store i størrelsen.

  6. Nyd dem med frisk dild, hummus og din yndlingssalat.

Forrige
Forrige

Sprøde falafler (med jalapeños)

Næste
Næste

Veggiedeller med blomkål, chili, kapers & feta