Veggiedeller med svampe, kartofler & valnødder

Hvis du først har smagt de her vegetariske frikadeller, vil de 100% blive din fremtidige go-to. De er så fyldt med smag og har en skøn konsistens. De har en virkelig fantastisk smagsnuance og så går de godt til både salater, i burgerboller og som “veggie-boller” i en rød tomatsovs. Den opskrift arbejder jeg på Lav dem, spis dem, nyd dem!

Nok til 25 stk.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 1,5 dl valnødder

  • 1 dl solsikkekerner

  • 400 g rå kartofler

  • 1 porre

  • 200 g svampe

  • 1 spsk frisk rosmarin

  • 4 blade frisk salvie

  • 1 stort fed hvidløg

  • 4 laurbærblade

  • 0,5 tsk salt

  • 1 tsk peber

  • 4 dl havregryn

  • 0,5 dl fløde/soya-fløde

  • 3 spsk soya

  • Eventuelt 1 æg

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Begynd med at rist valnødder og solsikkekerner på en pande, så de får en gylden overflade – men de må endelig ikke brænde på.

  2. Blend så kartofler, porre og svampe sammen med 1 ud af de 4 dl havregryn. Det skal ikke blive helt “flydende”, men må gerne bibeholde en relativ grov tekstur.

  3. Hak rosmarin og salvie fint og steg det på en pande i 2 spsk olivenolie med et presset fed hvidløg.

  4. Tilsæt de blendede ingredienser og lad det stege et minuts tid.

  5. Bland så de 4 laurbærblade i, OBS. men disse skal tages fra igen, så put dem i hele.

  6. Tilsæt 0,5 tsk salt og 1 tsk peber.

  7. Lad det hele stege i 5-10 min. Fjern laurbærbladene og put resten i en stor skål.

  8. Tilsæt så de resterende 3 dl havregryn, soyafløden, soyaen og ægget (dog ikke hvis du ønsker den veganske version).

  9. Rør det hele godt sammen og lad det hvile på køkkenbordet i 0,5-1 time, så smagene virkelig trækkes ud.

  10. Efter hviletiden skal de blot steges på en pande i olivenolie og så er de klar til at blive spist <3

OBS. De kan sagtens fryses ned og tages op på travlere dage eller som supplement til frokost.

Forrige
Forrige

Veggiedeller med sød kartoffel, soltørrede tomater & chili

Næste
Næste

Veggiedeller med tomat, dild, persille, mynte & feta