Veggiedeller med tomat, dild, persille, mynte & feta
Jeg har altid rejst meget i Grækenland, så “tomato balls” er basically noget jeg er vokset op med. De smager så latterligt godt og så minder det mig så meget om min barndom og mine eventyr på de græske øer med min familie.
Giver 12-14 veggiedeller
HVAD SKAL DU BRUGE:
5-6 store tomater
1-2 rødløg
2,5 dl havregryn
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk sort peber
En håndfuld persille
En håndfuld dild
En håndfuld mynte
2 spsk feta
HVORDAN LAVER DU DEM:
Skær tomaterne over på midten og skrab kernerne ud.
Blend dem derefter groft, drys med et nip salt og læg dem i en si, så væden løber fra.Blend i mellemtiden de resterende ingredienser sammen bortset fra feta.
Klem den sidste væde ud af tomaterne og vend dem og feta i blandingen.
Stil blandingen i køleskabet i 10-15 min. og steg så dellerne på panden i olivenolie.