Veggiedeller med sødkartoffel & ærter
De her veggie deller er perfekte som en side til din salat eller som en “bøf” i en burger. Men de kan også sagtens nydes som en snack i mellem måltider.
TIP: Hvis du har left-overs kan de sagtens fryses ned, så har du altid et hurtigt mættende supplement til din frokost eller aftensmad.
Giver 12 store veggie-deller
HVAD SKAL DU BRUGE:
500 g sød kartoffel
300 g frosne grønne ærter
3 dl havregryn
1 tsk salt
1 tsk paprika
1 tsk peber
1 tsk bagepulver
1 tsk dijon-sennep
1 æg
Olivenolie
Frisk persille
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn på 200 grader.
Skær de søde kartofler ud i mindre stykker og kog dem i vand i 20 min. De skal være meget bløde.
Optø ærterne i noget vand og blend så ærter og sød kartoffel sammen.
I en seperat skål blander du havregryn, salt, peber, paprika og bagepulver sammen. Tilføj så dijon-sennep og ægget.
Bland det sammen med de blendede ærter og sødekartolfer.
Form “farsen” til din ønskede størrelse og læg dem på en bageplade og bag dem i 20 min på 200 grader.
Steg dem efterfølgende på en pande i lidt olivenolie for at give dem en crisp overflade.