Galette med tomater, ricottacreme og basilikum

Nem og lækker opskrift på galette med en vidunderlig kombination af saftige tomater, cremet ricottacreme og frisk basilikum.

De smukke, saftige tomater skæres i tyndere skiver og efter bagning har de en perfekt balance mellem sødme og syrlighed.

Den bløde og delikate konsistens af ricotta har en cremet letthed, hvilket skaber den perfekte base for tomaterne og er en skøn kontrast til den sprøde, knasende tærtebund.

Frisk basilikum er stjernen i dette ensemble af smag. Den friske basilikum tilfører en urtet og let krydret dimension, der passer perfekt til tomaterne og ricottacremen.

Denne galette med tomater, ricottacreme og frisk basilikum er nem og lækker opskrift, der kræver minimal arbejdstid og forberedelsestid. Den skal blot i ovnen og hygge sig. Spis den med en skøn salat på siden. Enten på hverdags- eller weekendsaftener.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 15-20 min.
Tilberedningstid: 40 min.
I alt:
 45-60 min.

Nok til 4 pers. som side 

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 1 tærtedej (enten en købt eller den her, der tager 5 min. at lave)

  • 5 store tomater

RICOTTACREME

  • 250 g ricotta

  • 4 spsk skyr (ca. 220 g)

  • 2 tsk frisk timian

  • Salt

  • Peber

ANDET

  • Balsamico glace

  • 1/2 bundt basilikum 

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Skær tomaterne i skiver af ca. 0,5 cm. Læg dem på en bageplade så de ikke overlapper hinanden og drys med olivenolie og lidt salt.

  3. Bag dem ved 200 graders varmluft i 20 min.

  4. Lav i mellemtiden tærtedejen (hvis ikke du bruger en færdiglavet) og lav ricottacremen.

  5. Rør ingredienserne sammen til ricottacremen sammen.

  6. Rul tærtedejen ud på et stykke bagepapir på en bageplade og prik huller i dejen med en gaffel.

  7. Fordel ricottacremen ud på tærtebunden, men lad 2 cm ud til kanten være bar. Læg de bagte tomater oven på ricottacremen (de må gerne overlappe hinanden) og buk kanterne ind over.

  8. Bag galetten i 25-30 min. indtil galetten og tomaterne har fået en skøn mørk farve.

  9. Top af med salt, peber, balsamico glace og frisk basilikum. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

TOMATER Grunden til at jeg for-bager tomaterne er for at dræne dem for væske, så galetten ikke bliver våd og ubagt. Tomaterne skal derfor heller ikke have taget meget farve under for-bagningen, de skal blot have afgivet en masse væske.

BAGETID Galettens samlede bagetid kan variere fra ovn til ovn og alt afhængigt om du bruger en købt færdiglavet dej eller den hjemmelavede dej. Hold derfor øje med galetten hvert 5. minut efter du har bagt den i 20-25 min.

Forrige
Forrige

Butterdejstærter med ærtepure, ricotta, mynte, citronskal og radiser

Næste
Næste

Gulerodstærte med feta, ricotta, honning og timian