Gulerodstærte med feta, ricotta, honning og timian

Vidunderlig opskrift på gulerodstærter à la tarte tatin, hvor saftige gulerødder kombineres med cremet feta og ricotta, honningens sødme og timians subtile krydderi, alt sammen hvilende på en sprød butterdejsbund.

Gulerødderne, halveres og bages, hvilket fremhæver deres saftige, søde smag.

Cremen lavet på feta og ricotta tilfører en vidunderlig konsistens og delikat smag. Denne kombination tilfører en fyldig og saltet karakter til tærten, der virkelig komplimenter de sødere gulerødder rigtig godt.

Honningen, med sin gyldne nuance og søde aroma, balancerer salten fra fetaen og sødmen fra gulerødderne helt perfekt og tilfører en subtil dybde til smagsoplevelsen.

Timians urteagtige noter bringer en subtil krydret nuance til tærten. Denne pikante smag tilføjer en skøn kompleksitet til hver eneste bid.

Butterdejsbundens gyldne, sprøde struktur skaber den perfekte kontrast til de blødere gulerødder og cremede feta- og ricottacreme.

Disse gulerodstærter à la tarte tatin med feta, ricotta, honning og timian er ikke alene vidunderligt smukke og indbydende, men de smager virkelig også fantastisk.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Jeg vil særligt anbefale dig, at se videoen af denne opskrift, da det kan give en bedre ide om hvordan den skal laves.

Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 30 min.
I
alt: 45 min.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 800 g farvede gulerødder

  • 2 spsk feta

  • 1 spsk skyr 

  • 250 g ricotta 

  • 2 spsk honning 

  • Håndfuld frisk timian 

  • 1 rulle butterdej (275 g)

  • Salt 

  • Peber

  • Olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft

  2. Skræl gulerødderne, halver dem og vend dem i lidt olie og salt.

  3. Fordel dem på en bradepande og bag dem ved 200 graders varmluft i 20 min.

  4. Rør i mellemtiden feta, skyr og ricotta sammen.

  5. Rul butterdejen ud og skær den over på midten på den korte led og prik huller i dejen med en gaffel.

  6. Læg to stykker bagepapir på hver deres bageplade og smør to spsk honning ud som to firkanter hvor gulerødderne skal lægges på (se i videoen her - der har jeg dog lavet to tærter på ét stykke bagepapir - jeg vil anbefale at lave tærterne på hver deres bageplade).

  7. Drys frisk timian ud over honningen og fordel gulerødderne på honningen. Smør derefter ricotta-fetacremen forsigtigt ud over gulerødderne. Læg til sidst butterdejen oven på gulerødderne og pensl med lidt olivenolie.

  8. Bag tærterne i 25-30 min. ved 180 graders varmluft.

  9. Lad efterfølgende tærterne køle en smule af. Læg et fad, et spækbræt eller andet du vil servere tærterne på oven på tærterne, hold under bradepanden og fadet/spækbrættet og flip det så rundt så fadet/spækbrættet er nederst. Fjern bradepanden og bagepapiret et voilà!

  10. Drys med lidt ekstra frisk timian på toppen og så er tærterne klar.

  11. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

GULERØDDER Du behøver selvfølgelig ikke bruge farvede gulerødder, du kan sagtens bruge “almindelige” orange gulerødder. Tærten bliver så smuk og indbydende uanset hvad.

Forrige
Forrige

Galette med tomater, ricottacreme og basilikum

Næste
Næste

Tærte med karameliserede løg, ricotta og mynte