Søde kartofler på bund af hummus med honningstegte perlebyg, toppet med feta, og krydderurter
Nem og lækker opskrift på bagte søde kartofler, der hviler på en cremet bund af hummus, sammen med honningstegte perlebyg, delikat feta og duftende timian.
Nyd de bagte søde kartoflers saftige og fyldige karakter, søde smag og bløde konsistens, sammen med hummusen, der skaber en cremet og silkeblød base for retten. Hummussens løfter smagene og tilfører en subtil nøddeagtig karakter til retten.
De honningstegte perlebygge tilfører en tilfredsstillende bid og en let sødme til retten. De honningstegte perlebygkorn giver en unik tekstur og skøn smagsoplevelse.
Fetaosten er som en saltet, cremet kontrast til de sødere smage. Den bidrager med sin karakteristiske smag og blødhed, der komplimenterer de søde kartofler, hummussen og perlebyggen helt perfekt.
Timians urteagtige noter tilføjer en subtil krydret smag til retten. Denne pikante karakter skaber en symfoni af smag og aroma.
Disse bagte søde kartofler på en bund af hummus og honningstegte perlebyg, toppet med feta og timian, er et skønt bud på en fyldig salat, der kan serveres på siden af tærter, veggiedeller, galetter eller som en del af et større udvalg af retter serveret family-style.
Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.
Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 30 min.
I alt: 35 min.
Nok til 4 pers. som side
HVAD SKAL DU BRUGE:
500 g sød kartoffel
200 g perlebyg
1 spsk honning
1 fed hvidløg
1 spsk æblevineddike
200 g hummus
2 spsk feta
1 håndfuld timian
1 håndfuld morgenfruer (valgfrit)
Olivenolie
Salt og peber
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn på 220 graders varmluft.
Skær de søde kartofler ud i store chunks, vend dem i olivenolie, salt og peber og bag dem ved 220 graders varmluft i 25 min.
Kog i mellemtiden perlebyggen efter anvisning på pakken og steg dem efterfølgende i honning, hvidløg, æblevineddike og smag til med salt og peber.
Når kartoflerne og perlebyggen er færdige, smør da hummusen ud på et fad. Læg perlebyggen i midten af hummusen, top med de bagte søde kartofler, fetaen og timian.
Slut af med at drys olivenolie, salt peber og evt. morgenfruer ud over for et æstetisk pift.
Velbekomme!
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
MORGENFRUER Du kan købe tørrede morgenfruer i de fleste helsekostforretninger. De har en let blomstret smag, som giver retten en smule kant og så tilfører de så smuk en æstetik til retten.
SØDE KARTOFLER Bagetiden varierer ofte fra ovn til ovn. De søde kartofler må gerne blive lidt brankede i kanterne, men de må ikke blive smattede. Så tjek dem gerne efter 20-25 min. og giv dem evt. lidt ekstra minutter i ovnen.