One-tray salat med aubergine, broccoli, bønner, stegt halloumi og ristede cashewnødder

Denne lækre opskrift kombinerer smagsfulde elementer som bagt aubergine, bagt broccoli, bagte haricot verts, bagte kikærter, stegt halloumi og ristede cashewnødder. Den skønne kombination er både mættende, smagsfuld og fyldt med sunde vitaminer og mineraler.

Den er så nem at lave - alle ingredienserne skal bare smækkes på en bageplade og bages i en halv times tid, mens du steger halloumi og cashewnødder.

Auberginer suger smag til sig hvilket virkelig forstærkes under bagningen. Deres saftighed og fyldige smag er en vigtig del af denne ret.

Broccolien bringer en skøn crunch og farve til retten. Dens smag er en fryd for sanserne og så er det fyldt med vitamin C og flere af B-vitaminerne, hvilket bidrager til at styrke dit immunforsvar.

De bagte haricot verts bliver lækre sprøde under bagningen. Deres delikate smag og sprødhed giver virkelig retten karakter.

De bagte kikærter tilfører en dejlig knasende tekstur og en proteinrig dimension til salaten.

Den stegte halloumi er som en smagsbombe og tilfører salaten en skøn umamismag og en dejlig salt balance - og så giver den også et skønt bid.

De ristede cashewnødders nøddeagtige smag og knasende tekstur fuldender denne festlige salat.

Denne måltidssalat med bagt aubergine, broccoli, haricot verts, kikærter, halloumi og cashewnødder er en vidunderlig sammensætning af smage og konsistenser. Salaten egner sig godt som en let aftensmad, en frokostsalat eller en side til et hovedmåltid såsom tærter, galetter, en pastaret, en nudelret eller på siden af veggiedeller.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5-10 min.
Tilberedningstid: 25-30 min.
I alt:
 30-40 min.

Nok til 4 pers. som side 

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 1 aubergine

  • 1 broccolihoved

  • 300 g haricot verts

  • 1 dåse kikærter

  • 250 g halloumi

  • 1 håndfuld cashews 

  • En håndfuld afskåret dild

  • En håndfuld frisk mynte

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 220 graders varmluft.

  2. Skær auberginen og broccolien (også stilken) ud i store chunks. Vend det sammen med haricot verts og kikærter i olivenolie, salt og peber på en bageplade. Bag herligheden i 25-30 min ved 220 graders varmluft til det har fået en fin branket og sprød overflade.

  3. Steg i mellemtiden halloumien på en pande. Brug samme pande til at riste cashewnødderne efterfølgende.

  4. Server de bagte grøntsager og bønner på et fad, toppet med halloumi, cashewnødder og afskåret dild og frisk mynte.

  5. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

BAGETID Bagetiden kan variere meget fra ovn til ovn. Så hold øje med grøntsagerne og bønnerne under bagningen. Det kan også være det skal vendes undervejs, så det bliver bagt jævnt. Det skal gerne være dejligt sprødt og mørt, når det er færdigbagt.

Forrige
Forrige

Salat med blå ost, pærer, valnødder og honning

Næste
Næste

Søde kartofler på bund af hummus med honningstegte perlebyg, toppet med feta, og krydderurter