Salat med tomat, stegt squash, halloumi, dadler & lime

Endnu en skøn salat der rummer både det søde, det salte og det syrlige. Kombinationen af den stegte squash og halloumi, med den friske salat og tomaterne, toppet med de søde dadler og den syrlige limeskal er simpelthen fabelagtig! Den er så tilfredsstillende og super nem at lave! Salaten kan spises på siden af alt, så bare få den prøvet af hurtigst muligt!

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 15 min.
I alt: 25 min. 

Nok til 4 personer som side

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 1 pose feldsalat

  • 1/2 squash

  • 1 stor tomat

  • 10 cherrytomater

  • 200 g halloumi

  • Skal af 1/2 lime

  • 4 bløde dadler

  • 2 spsk balsamicoeddike

  • 3 spsk olivenolie (+ til stegning)

  • Salt

  • Peber

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Skær halloumien ud i skiver og steg den i olie på en pande.

  2. Skær squashen ud i tykke skiver og steg også dem i olie på en pande, til de får en mørk stegeskorpe.

  3. Fordel feldsalaten på et fad og hæld balsamicoeddike og olivenolie over.

  4. Skær tomaterne ud og læg dem ovenpå feldsalaten med squash og dadler.

  5. Drys med salt og peber og riv limeskallen ud over.

  6. Spis med halloumi på siden.

  7. Mhm!

Forrige
Forrige

Salat med aubergine, edamamebønner, feta og mynte

Næste
Næste

Honningbagte gulerødder og løg på bund af yoghurt og chiliolie