Hjertesalat med ærter, urter, yoghurtdressing & cashewnødder
Der er intet smukkere end helt grønne salater - de er så æstetiske og så syner de sprængfyldt med næring!Den her skønne salat består af hjertesalat, ærter vend i en frisk yoghurtdressing, dild, ærteskud og ristede cashewnødder. Den er frisk, sprød og proppet med smag!
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 15 min.
I alt: 25 min.
Nok til 4 personer som side
HVAD SKAL DU BRUGE:
400 g frosne eller friske ærter
1 hoved hjertesalat
5 spsk yoghurt natural
1/2 bundt dild
1/4 bundt ærteskud
Citronsaft
Flagesalt
Peber
1 god håndfuld cashewnødder
HVORDAN LAVER DU DEN:
Rist cashewnødderne let på panden så de bliver gyldne og begynder at dufte.
Bruger du ærter fra frost, blancher den da godt med kogende vand, så de tør op uden at blive smattede.
Hak så halvdelen af dilden fint og rør den sammen med yoghurten, lidt citronsaft, salt og peber.
Vend dressingen sammen med ærterne.
Fordel bladene fra hjertesalaten ud på en tallerken eller et serveringsfad. Fordel ærterne vendt i yoghurtdressingen og top af med ristede cashewnødder, resten af dilden, ærteskuddene og lidt friskkværnet peber.