Nem, hurtig & lækker falafel bowl
Jeg har fundet det lækreste og mest geniale produkt - en økologisk falafelblanding fra KoRo. Det er så genialt - du skal bare mikse blandingen med varmt vand og så stege falaflerne på panden. Såre simpelt, billigt og virkelig tidsbesparende!Spis dem med lækre grøntsager og hummus til og du har et smagsfuldt, mættende måltid!Hvis du er ekstra sulten, kan du altid supplere med lækre og nemme fladbrød!
Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 15 min.
I alt: 30 min.
Nok til 3-4 pers.
HVAD SKAL DU BRUGE:
BOWL
1/2 spidskål
1 hoved hjertesalat
2 avocadoer
300 g edamamebønner fra frost
Syltede rødløg
200 g feta
200 g hummus
Evt. sorte sesamfrø
INGEFÆRDRESSING
2 tsk honning
2 tsk dijonsennep
4 spsk olivenolie
3 spsk æblevineddike
2×2 cm revet ingefær
Salt
Peber
FALAFEL
250 g falafelblanding
3 dl kogende vand
Olivenolie til stegning
HVORDAN LAVER DU DEM:
Hvis du vil lave fladbrød selv, start da med at lav dejen til det. Se her hvordan.
Lav dressingen først ved at blande alle ingredienserne sammen. Smag den evt. til.
Snit så spidskålen fint og skyl bladene fra hjertesalaten.
Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en skål og lad dem stå i 10-15 min.
Hæld så kogende vand over falafelblandingen i en skål og rør det sammen, så det bliver en klæbrig masse.
Form så små falafler og steg dem på en pande i olivenolie.
Spids falaflerne med grøntsagerne, fetaen, (fladbrødet) og hummusen til og drys med dressingen.
Velbekommen!