Bagte blomkål, avocadocreme & ristede nødder

Hvis du trænger til at spise en lækker, mættende salat på siden af dine veggiedeller, din tærte, din pastaret eller hvad du nu måtte spise - så prøv den her salat med bagte blomkål, skøn avocadocreme, ristede nødder og feldsalat.Den friske avocadocreme er blandet med dild, kapers og lime og de bagte blomkål er vendt med lidt chili, som giver salaten en anelse kant. De ristede nødder tilfører salaten de skønneste smagsnoter samt lidt knasende konsistens. Den tager ikke mere end 25 minutters tid at bakse sammen, så prøv den endelig!

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 15 min.
I alt: 25 min. 

Nok til 3-4 pers. som side

HVAD SKAL DU BRUGE:

BLOMKÅL

  • 1 blomkålshoved

  • 1 tsk flagesalt

  • Sort peber

  • 1/2 tsk tørret chili

  • Olivenolie

  • 2 spsk mandler & cashewnødder

  • En håndfuld feldsalat

AVOCADOCREME

  • 3 avocadoer

  • 1 bundt dild

  • Saft af 2-3 lime

  • 40 g kapers

  • Salt

  • Peber

HVORDAN LAVER DU DEN: 

  1. Forvarm din ovn på 220 graders varmluft.

  2. Skær blomkålshovedet ud i buketter. Vend buketterne i olivenolie, salt, peber og lidt tørret chili. Bag det så ved 220 graders varmluft i 15 min. Blomkålen må gerne få en brændt overfalde.

  3. Hak så nødderne groft og rist dem på en tør pande til de bliver gyldne og dufter dejligt. Stil dem til side så de kan køle af.

  4. Lav så avocadocremen. Mos avocadoerne evt. med en gaffel, hak dilden og kapers og bland det i avocadocremen sammen med lime, salt og peber. Smag det til løbende

  5. Spred avocadocremen ud på bunden af dit serveringsfad. Læg så feldsalat og bagt blomkål ovenpå og top af med de ristede nødder og evt. lidt ekstra flagesalt.

  6. Velbekomme!

Forrige
Forrige

Nem, hurtig & lækker falafel bowl

Næste
Næste

Grøn salat med søde kartolfer, linser, agurk & dild