Kålsalat med græskar, kikærter, bredbladet persille & hasselnødder
Når julemaden og al julekonfekten begynder at lægge sig tungt i maverne, er det dejligt at kunne spise til frisk og nærende salat også. Denne her smager dejlig skønt og julet og passer perfekt på julebordet d. 24. eller til diverse julefrokoster! Velbekomme og god jul!
Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt: 35-40 min.
Nok til 4 personer
HVAD DU SKAL BRUGE:
KÅLSALAT
150 g Grønkål
300 g Rødkål
400 g hokkaido græskar
1 dåse kikærter
1 glas kapers
2 håndfulde bredbladet persille
1 håndfuld Hasselnødder
DRESSING
2 tsk honning
2 tsk dijonsennep
4 spsk olivenolie
3 spsk æblevineddike
2×2 cm revet ingefær
Salt
Peber
HVORDAN DU LAVER DEN:
Forvarm din ovn på 220 graders varmluft.
Skær græskaret ud i mindre stykker, vend det i lidt olivenolie og lidt salt og læg dem på en bageplade.
Vend også kikærterne i lidt olivenolie, salt og peber og læg også dem på en bageplade.
Bag begge dele ved 220 graders varmluft i 18-20 min. eller indtil begge dele er sprøde.
Rist hasselnødderne på en tør pande indtil skallerne begynder at falde af og nødderne bliver let gyldne. Lad dem så køle af på en tallerken.
Snit grønkål og rødkål fint.
Hak den bredbladede persille groft.
Lav så dressingen ved at blande alle ingredienserne sammen og vend det rundt sammen med grønkål, rødkål og bredbladet persille. Maser dressingen godt ind i kålen med fingrene.
Når græskar og kikærter er bagt færdig, lad det da køle lidt ned i 10 minutters tid.
Gnid i mellemtiden hasselnødderne mellem dine hænder, så skallerne falder af. Læg de bare hasselnøder på et spækbræt og hak dem groft.
Saml salaten ved at komme de bagte græskar og kikærter oven på kålen. Top af med hasselnødderne og lidt ekstra bredbladet persille.