Falafelbowl med ovnbagt tilbehør & gylden ingefærdressing

Uh, når det skal være nemt, hurtigt og virkelig lækkert, så er den her falafelbowl gået hen og blevet en rigtig go-to herhjemme. Ingredienserne kan nemt justeres, så man kan lave en dobbeltportion og så er der også til frokost eller aftensmad dagen efter - for man vil gerne spise det her to dage i streg ;)Den gyldne ingefærdressing smager simpelthen SÅ lækkert og falaflerne kan sagtens gemmes i køleskabet 1-2 dage uden at blive alt for tørre - de skal bare lige lynsteges på panden eller en tur i (mikrobølge)ovnen, så er de så gode som nylavede!

Nok til 3-4 personer

HVAD SKAL DU BRUGE:

FALAFLER

  • 3 dl havregryn

  • 1 dåse kikærter

  • 1 tsk spidskommen

  • 1 tsk stødt koriander

  • 2 tsk salt

  • 1 tsk peber

  • 1 bundt persille

  • 1/2 bundt mynte

  • Saft af 1 citron

  • 2 spsk olivenolie

  • 2 spsk lys tahin

  • 2-3 fed hvidløg

  • 1 æg

  • 1 tsk bagepulver

  • Evt. 0,5 dl vand

  • Evt. 2-3 spsk jalapeños

  • Sesamfrø til at rulle i

  • Olivenolie til pensling

FYLD

  • 2 dåser kikærter

  • 2 dåser majs

  • 2 glas kapers

  • 250 g edamamebønner fra frost

  • 4 dl perlebyg eller quinoa

  • 2 bolsjebeder (valgfrit)

  • 1 pose feldsalat

INGEFÆRDRESSING

  • 2 tsk honning

  • 2 tsk dijonsennep

  • 4 spsk olivenolie

  • 3 spsk æblevineddike

  • 2x2 cm revet ingefær

  • Salt

  • Peber

TAHINDRESSING (ELLER HUMMUS)

  • 6 spsk creme fraiche eller yoghurt natural

  • 2 spsk tahin

  • 1 tsk honning

  • Saft af 1 citron

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Blend alle ovenstående ingredienser sammen bortset fra vand, æg og bagepulver. Blend også jalapeños i nu, hvis du vil have den lidt mere spicy version.

  3. Smag "farsen" til med krydderier. Når du er tilfreds, blender du æg og bagepulver i - og vand hvis det behøves.

  4. Rul falaflerne runde, rul dem så i sesam, læg dem på en bageplade og pensl dem til sidst med olivenolie på alle sider.

  5. Vend kikærter, majs, kapers og edamamebønner i lidt olivenolie på en bageplade og bag både dét og falaflerne i 30 min. (men vend falaflerne halvvejs)

  6. Kog i mellemtiden perlebyggen/quinoaen efter anvisning på pakken.

  7. Lav ingefærdressingen ved at blande alle ingredienserne sammen i en skål.

  8. Gør det samme med tahindressingen.

  9. Skræl bolsjebederne og skær dem ud i papirtynde skiver.

  10. Saml bowlerne når alt er færdigt, hæld lidt ingefærdressing ud over dem og brug tahindressingen/hummusen som dybbelse til falaflerne

Forrige
Forrige

Grønkål med bagt græskar, feta, avocado & ingefærdressing

Næste
Næste

Bowl med rodfrugtechips, halloumi, tatarsauce & ristede kerner