Salat med bolsjebeder og hvidløgsstegte QUINOA på en bund af hummus
Denne salat med bolsjebeder og hvidløgsstegte quinoa på en lækker bund af hummus er en eksplosion af skønne smage og konsistenser, hvor de sødmefulde bolsjebeder møder den aromatiske hvidløgsstegte quinoa og den cremede hummus.
De saftige bolsjebeder skæres i tynde delikate skiver for at fremme deres naturlige sødme, som skaber en unik og delikat smagsoplevelse.
Quinoaen bliver sauteret i hvidløg og olivenolie, hvilket giver en fyldig og krydret aroma. Quinoaen bidrager med sin dejlige tyggemodstand og giver retten en mættende karakter.
For at tilføre ekstra cremethed og smag, serveres retten på en bund af hummus. Hummusens silkebløde konsistens og rige smag skaber en fantastisk base for bolsjebeder og quinoa.
Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 15-20 min.
I alt: 30-35 min.
Nok til 4 pers. som side
HVAD SKAL DU BRUGE:
2 dl quinoa
1 fed hvidløg
2 store bolsjebeder
50 g parmesan ell. feta
1 pose feldsalat
4 spsk hummus
En håndfuld frisk dild
1 spsk ristede kerner
Olivenolie
Salt og peber
HVORDAN LAVER DU DEM:
Kog quinoaen i 15 min.
Svits et fed hvidløg i 2 spsk olivenolie på en pande. Tilsæt de kogte quinoa, salt og peber og steg dem 4-5 minutter under hyppig omrøring. Stil dem så til side.
Rist 1 spsk solsikkekerner på en tør pande til de bliver gyldne og lad dem så køle lidt af.
Skær bolsjebederne ud i tynde, delikate skiver. Du kan også bruge en spiralizer til at lave brede bånd af bolsjebeder.
Anret salaten ved at komme hummus i i bunden af dit serveringsfad. Kom dernæst feldsalat, stegte quinoa og bolsjebederne på. Top af med frisk dild, revet parmesan eller feta, de ristede kerner og olivenolie.