Vegetariske gyoza - japanske dumplings med soya med sort hvidløg og mangoeddike

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Oliviers & Co 

Der findes et hav af forskellige dumplings, men en af vores yndlings er den her sprødstegte japanske version, kaldet en gyoza. De her hjemmelavede, vegetariske gyoza er en skøn kombination af umami, syrlighed og sødme, hvor både fyldet og saucen får en lækker dybde fra Oliviers & Co’s vidunderlige soyaen med sort hvidløg og den delikate, sødmefulde syre fra deres mangoeddike. Gyozaerne er sprødstegte udenpå og saftige indeni – og så er de serveret på en cremet peanutsauce toppet med den her udsøgte chiliolie

FYLDET

Det velafbalancerede fyld består af tofu, svampe, gulerødder, spidskål og forårsløg, der sammen skaber en lækker tekstur. Tofu er en fantastisk proteinkilde, der absorberer smagene fra de øvrige ingredienser og giver en cremet, let fast konsistens. Svampenes naturlige umami og kødfulde tekstur giver dybde til fyldet og spidskålen og gulerødderne tilfører en mild sødme, der balancerer de salte elementer rigtig dejligt.

  • Soyaen med sort hvidløg samler smagene og giver fyldet en skøn kompleksitet. Soya saucen med sort hvidløg giver en ekstra umamidybde og en let sødme - og så er den glutenfri. 

  • Mangoeddiken fremhæver smagene yderligere med dens frugtige og syrlige noter, der skaber en perfekt balance mellem sødt, salt og umami. 

  • For at opnå en skøn kombination af sprødhed og saftighed steges gyozaerne i La Classique ekstra jomfru olivenolien, der med sin balancerede, florale smag og let pebrede noter forstærker smagsoplevelsen. 

PEANUTSAUCEN

Gyozaerne serveres med en rig og silkeblød peanutsauce, der komplementerer fyldet virkelig godt. Peanutbutteren giver en cremet, nøddeagtig fylde, der harmonerer med både de salte og syrlige smage. Limesaft tilfører friskhed og en let citrusnote, der balancerer fedmen fra peanutbutteren. 

  • Soyaen med sort hvidløg tilfører saucen umami og skaber en intens smagsdybde.

  • Mangoeddiken giver saucen en aromatisk sødme og syre, der giver den et smagsmæssigt løft. 

  • Den fantastiske chiliolie dryppes på til sidst, som en elegant afrunding, der giver en let krydret varme og en fantastisk frugtig smag.

De her hjemmelavede vegetariske gyoza er perfekte både som en delikat forret eller en hovedret med en salat på siden. Uanset hvordan du serverer dem, er den her opskrift virkelig er et must-try.

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 20 min.
Tilberedningstid: 20-25 min.
I alt:
 40-45 min. 

Nok til 30 stk. 

HVAD SKAL DU BRUGE:

GYOZAFYLD

SAUCE

ANDET

  • 1 bundt friske koriander

  • 1-2 spsk ristede sesamfrø

  • 1 pakke gyoza dej 

HVORDAN LAVER DU DEM:

FYLD

  1. Hak hvidløg og ingefær fint evt. i en minihakker og steg det af et par minutter i en høj pande i lidt La Classique ekstra jomfru olivenolie

  2. Hak også tofu, svampe, gulerødder, forårsløg og kål fint. Brug evt. en foodprocessor. Tilsæt det så på panden og lad det stege i 4-5 min. 

  3. Skru lidt ned for varmen, tilsæt soya med sort hvidløg, mangoeddike og lidt flagesalt. Rør det hele godt sammen i et par minutter og sluk derefter for varmen. Smag evt. til med soya med sort hvidløg og flagesalt. 

SAUCE

  1. Pisk/rør først peanutbutter sammen med vand. Det vil måske skille først, men bare rør videre så samler det sig. Tilsæt så, lime, soya med sort hvidløg og mangoeddike og pisk/rør det godt sammen til en lind sauce. Er den for tynd til din smag, tilsætter du bare lidt mere peanutbutter, men husk at smag den til. 

GYOZA (se evt. videoen på @amaliesigrid for at se hvordan de samles)

  1. Tag et stykke gyoza dej, fugt det rundt i kanterne, læg en tsk fyld på den ene halvdel, men sørg for at der er 0,5 cm. fri til kanten, fold den anden halvdel over, og tryk dejen ned, så den slutter tæt om fyldet og kanterne lukkes sammen. Gør dine fingre våde, så dejen binder nemmere.

  2. Fold så kanterne sammen 4-5 gange til små “vifter”. Mens du laver de andre, kan du drysse lidt majsstivelse eller kartoffelmel ud på bordet og sætte dine færdige gyoza dér. Så undgår du, at de klistrer fast til bordet. 

  3. Steg så gyozaerne i La Classique ekstra jomfru olivenolien til de får en mørk stegeflade. Hæld så lidt vand i bunden af panden, sæt låg på og damp dem i 4-5 min.

  4. Fordel saucen i bunden af dit serveringsfad, anret gyozaerne ovenpå og top med chiliolien, friske koriander og ristede sesamfrø. Velbekomme! 

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

GYOZA DEJ Gyoza dej købes ofte på frost, så lad det tø op i køleskabet dagen inden du skal bruge det. 

LAKTOSEFRI Retten er naturlig laktosefri, men tjek for en sikkerhedsskyld den gyoza dej, som du køber. 

Forrige
Forrige

Auberginer med en bagt tomatcreme, ristede nødder og basilikum

Næste
Næste

Fastelavnsboller med remonce, vanilje og citroncreme