Fastelavnsboller uden tilsat sukker

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med EASIS

For os handler det om, at mad skal være nydelsesfuldt - for alle. Også for dig der af den ene eller anden grund ikke ønsker tilsat sukker. Så her har du et bud på en vidunderlig fastelavnsbolle lavet uden tiltalt sukker - men som smager fuldstændig som om den var! Fastelavnsbollerne er fyldt med en silkeblød vaniljecreme, en rig remonce og så er de toppet med en mørk chokoladeganache – alt sammen lavet med produkter fra EASIS. 

De her fastelavnsboller er et eksempel på, at du sagtens kan nyde en klassisk gammeldags fastelavnsbolle uden tilsat sukker. De passer perfekt til dig, der gerne vil nyde noget sødt og hyggeligt uden at gå på kompromis med hverken smagen eller teksturen. For produkterne fra EASIS gør det virkelig nemt at skabe alternativer uden tilsat sukker, der stadig smager himmelsk. Vi håber, at du nyder opskriften!

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 1 t.
Tilberedningstid: 1,5 t.
I alt:
 2,5 t. 

Nok til 6 stk. 

HVAD SKAL DU BRUGE:

DEJ

CREME 

REMONCE 

CHOKOGANACHE 

HVORDAN LAVER DU DEM:

DEJEN

  1. Tag smørret ud på køkkenbordet en time inden dejen skal laves. 

  2. Rør gæret ud i mælken, tilsæt æg, EASIS Perfect Multisød Økologisk, mel, salt og kardemomme og ælt dejen sammen (helst i en røremaskine) i 3-4 min. til den er samlet.

  3. Tilsæt så smørret og rør i 9-10 min. ved middel hastighed til dejen er smidig og glat. Den kan være lidt klistret i starten, men den skal nok samle sig.

  4. Lad så dejen hæve tildækket i en time på køkkenbordet. Lav i mellemtiden fyldet. 

CREMEN

  1. Pisk alle ingredienserne til cremen - undtagen havredrik - sammen i en skål. 

  2. Varm havredrikken op i en lille gryde og hæld det så over i skålen og pisk det sammen med det andet.

  3. Hæld så det hele tilbage i gryden og varm det op under omrøring til det tykner til en creme. Hæld det tilbage i skålen og lad det køle helt af. 

REMONCE

  1. Rør EASIS marcipan, smør og EASIS Perfect Multisød Økologisk sammen til en ensartet remonce. 

FORM FASTELAVNSBOLLERNE

  1. Rul så dejen ud i på et meldrysset bord så den måler en rektangel på 39x26 cm. og skær 6 kvadrater på 13x13 cm. 

  2. Læg en stor tsk creme og en stor tsk remonce i midten af kvadraterne og saml fastelavnsboller. Se her hvordan de samles.

  3. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem så efterhæve tildækket i 20 min. 

  4. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft, pensl fastelavnsbollerne med et sammenpisket æg og bag dem i 15-16 min. til de er gyldne.

  5. Lad dem køle af i 10-15 min. mens du laver ganachen.

Saml først hjørnerne.

Nup så siderne sammen.

Træk forsigtigt lidt ud i de 4 “nye” hjørner og saml også dem.

Nip forsigtigt hullerne sammen, men saml ikke for meget dej, så bliver bunden tyk.

GANACHE

  1. Put EASIS Simply mørk Chokoladeknapper i en skål.

  2. Varm fløden op i en lille gryde og hæld den så over chokoladeknapperne, mens du rører energisk i midten af massen med en dejskraber.

  3. Bliv ved indtil fløden og chokoladen er smeltet sammen til en ensartet ganache. 

  4. Dyb så fastelavnsbollerne i ganachen. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

MÆLK Du kan sagtens bruge almindelig mælk eller en anden form for plantedrik. 

LAKTOSEFRI Ønsker du en laktosefri fastelavnsbolle, bruger du blot laktosefri smør og fløde. 

Forrige
Forrige

Svampepasta med hvidløg, timian og parmesan

Næste
Næste

Gnocchi alla Sorrentina