Puff-pastry bites til din nytårsaften
Begynd din nytårsaften med de her elegante og smagfulde puff-pastry bites, der kombinerer sprøde butterdejsbunde med vidunderlige toppings. De her små hapsere er ikke kun indbydende at se på, men smagsmæssigt er de også lige i øjet. De to varianter – én med gedeost, honning og pære og én med tomat, avocadocreme og balsamico – er både elegante, festlige og perfekte til velkomstboblerne eller som en del af nytårsmiddagen.
De små puff-pastry bites er ultranemme at lave og kan enten helt eller delvist forberedes i forvejen, så du kan nyde aftenen med dine gæster.
Begge varianter er lavet med lækre og luksuriøse olier og eddiker fra Oliviers & Co, der giver maden alt, den behøver af festlige, kvalitetsrige elementer.
Champagneeddiken er med sine noter af champagne, oplagt til nytårsaften. Den giver en let syrlig friskhed, der fremhæver squashen og pæren perfekt.
Citronolien tilføjer en blød citrussmag, der harmonerer så godt med både gedeosten og avocadocremen.
Balsamicoen bidrager med en rig og balanceret sødme, der virkelig løfter smagene.
Juleolien er en italiensk olivenolie med noter af avocado, mandler, pinjekerner og krydderurter, der passer perfekt til avocadocremen den serveres i.
De to varianter laves af samme butterdej, så det kunne ikke være nemmere.
1. Den første variant, med cremet gedeost, sød honning og friske pære- og squashtern, vendt i Oliviers & Co’s champagneeddike og citronolie, er fyldt med smag og elegance.
Basen af sprød butterdej er bagt med et stykke fast gedeost og honning, derefter fyldt med cremet gedeost, balsamico og honning, som tilføjer en lækker balance mellem det søde og det syrlige. De er toppet med tern af pære og squash, der marineres i champagneeddike og citronolie, som giver et frisk pust, samt basilikumblade, der fuldender smagsoplevelsen.
2. Den anden variant, med cremet avocadocreme, søde cherrytomater og pistacienødder, toppet med juleolie og balsamico fra Oliviers & Co, er lige så indbydende at se på og smager lige så vidunderligt.
De har også en sprød base af butterdej, men bagt med en skive cherrytomat og honning. De er toppet med en blød avocadocreme, der giver en fantastisk friskhed. I en fordybning i avocadocremen hældes en smule juleolie og balsamico og toppes med saltede pistacienødder.
Perfekte til en festlig og smagfuld afslutning på året og starten på et nyt!
Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.
Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 30 min.
Tilberedningstid: 30 min.
I alt: 1 t.
Nok til 12 stk. (6 af hver)
HVAD SKAL DU BRUGE:
1 butterdej (275 g)
1 rulle gedeost
6 cherrytomater
12 tsk flydende honning
1) GEDEOST, HONNING OG PÆRE
CREME
2 spsk gedefriskost fx Président Rondelé
2 tsk balsamico fra Oliviers & Co
2 tsk flydende honning
TOPPING
1/2 pære
1/3 squash
1 spsk champagneeddike fra Oliviers & Co
1 spsk citronolie fra Oliviers & Co
6 basilikumblade
2) TOMAT, AVOCADO, BALSAMICO
CREME
2 avocadoer
Skal af 1/4 øko citron
Salt og peber
8 basilikumblade
Squish citronsaft
TOPPING
ANDET
Oliven fra Oliviers & Co
Skal af 1 øko citron
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn efter anvisning på butterdejspakken.
Rul så butterdejen ud og stik 24 runde “bunde” ud a 6 cm i diameteren. Brug en udstikker, et glas, en lille skål eller lign. I 12 af de 24 stikker du midten ud med en 4 cm udstikker, så du har 12 “ringe”. Lad 6 af bundene være som de er, og stabl to ringe på hver af de resterende 6 bunde. Læg de 6 “bare” bunde og de 6 stablede på en bageblade, prik huller i midten med en gaffel og pensl dem med æg.
Skær cherrytomaterne ud i så du har 6 skiver a ca. 1 cm. Læg dem på de 6 “bare” bunde.
Skær også gederullen ud så du har 6 skiver a ca. 1 com. Læg dem ned i hullet på de stablede.
Top både dem med tomater og dem med gedeost med ca. 1 tsk flydende honning og bag dem så i 20-30 min. til de bliver smukt gyldne. Hold øje med dem, da det kan varierer fra ovn til ovn.
Lad dem efterfølgende køle lidt af på en rist.
FYLD
Forbered fyldet mens bundene bager.
Rør først den cremede gedeost sammen med balsamicoen og honning.
Skær så pære og squash ud i små kvadratiske firkanter og vend dem med champagneeddike og citronolie i en skål og lad dem marinere.
Stavblend så ingredienserne til avocadocremen sammen, smag den til og put den i en lille sprøjtepose med rund tyl eller en frysepose, hvor du klipper et hul på ca. 0,5 cm.
SAML
Bundene med gedeost fylder du med 1-2 tsk gedeostecremen samt 1 spsk pære-squashfyld. Top med basilikumblade.
På bundene med tomat sprøjter du lidt avocadocreme, laver en fordybning med en ske på toppen, fylder balsamico og juleolie i og pynter med et par pistacienødder.
Hæld oliven i en skål, skær store stykker citronskal af og vrid dem over olivenerne.
Anret de små puff-pastries på et fad og server dem sammen med olivenerne. Velbekomme!
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
FORBEREDELSE Du kan godt forberede de små bunde timer før servering eller sågar dagen forinden og opbevare dem i køleskabet, men cremerne og toppingen bliver bedst hvis det laves så tæt på servering som muligt.
OVERSKYDENDE BUTTERDEJ Der vil være overskydende butterdej tilbage, som du enten kan rulle sammen og gemme i en frysepose i køleskabet, men brug det indenfor et par dage. Du kan også rulle resten af butterdejen ud, stikke flere hapsere ud og evt. drysse dem med olivenolie og revet parmesan.