Pandekager a la tiramisu

Lækker og nem opskrift på bananpandekager a la tiramisu, hvor de klassiske pandekager får et italiensk tvist. Disse bløde bananpandekager er beriget med en cremet mascarpone creme tilsat forfriskende vaniljeskyr og toppet med en skøn blanding af kakaopulver og fintmalet kaffepulver.

Bananerne i pandekagerne bringer en naturlig sødme og en blød konsistens, der smelter på tungen og giver en himmelsk smagsoplevelse.

Cremen lavet af mascarpone og vaniljeskyr binder smagene sammen med dens fyldige og cremede karakter og tilføjer en fortryllende glathed til pandekagerne.

Kakaopulveret og det fintmalede kaffepulver på toppen tilfører en subtil bitterhed og en dyb smagsnuance, der skaber en smuk kontrast til de andre elementer og fuldender smagsoplevelsen.

Disse bananpandekager a la tiramisu med creme af mascarpone, vaniljeskyr, kakaopulver og fintmalet kaffepulver giver skønne associationer til den klassiske italienske dessert tiramisu - dog lavet med en anelse sundere ingredienser og et sjovt tvist serveret som pandekager.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt: 30 min.

Nok til 2-3 pers

HVAD SKAL DU BRUGE:

DEJ

  • 2 bananer

  • 1 æg

  • 2 dl stærk kaffe

  • 2,5 dl havregryn 

  • Knivspids salt

  • 1 tsk bagepulver

  • 1 tsk vaniljepulver

  • Smør til stegning

TOPPING

  • 3 spsk mascarpone

  • 2 spsk vaniljeskyr 

  • Evt lidt flormelis til at søde

  • 1 spsk kakaopulver

  • 1 spsk helt fint kaffepulver

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Start med at blend alle ingredienserne til bananpandekagerne sammen.

  2. Steg dem på panden i smør. Jeg kunne få plads til 3 ad gangen på panden.

  3. Rør mascarpone, vaniljeskyr og eventuelt flormelis sammen til en luftig skøn creme.

  4. Rør kakao- og fintmalet kaffepulver sammen

  5. Top pandekagerne med den tiramisuinspireret creme og drys kakao- og kaffepulver ud over evt. gennem en lille si eller tesi.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

MASCARPONECREME Når du rør mascarponecremen sammen vil jeg anbefale, at du rør lidt vaniljeskyr i ad gangen og venter med flormelissen. Det er en smagssag hvor sød man ønsker cremen, så tilsæt vaniljeskyr og flormelis løbende og smag til.

KAFFEPULVER Det meste kaffepulver kan købes helt fintmalet. Er det umuligt at opstøve kan du også bruge Nescafés crema-version, som er helt fint - men jeg vil anbefale dig “rigtig” kaffe, da det giver en dybere og rundere kaffesmag.

Forrige
Forrige

Pandekager med vaniljeskyr og bærkompot

Næste
Næste

Toast med friske figner, ricotta, valnødder og honning