Porcheret pærer med sundere vaniljecreme, hibiscussirup og blomster

Disse smukke pærer er porcheret i en blanding af hibiscussaft, ingefær, honning og citron. De er serveret på en skøn fløjlsblød bund af sundere vaniljecreme og pyntet med delikate tørrede kornblomster og rødbedepulver.

Det er en skøn dessert du kan servere for dine gæster. Jeg vil anbefale, at du forbereder pærerne dagen inden servering, så de kan stå og trække så meget smag som muligt i deres væske natten over. Du kan selvfølgelig også tilberede dem på serveringsdagen. I så fald, skal du bare lade dem køle af til stuetemperatur inden servering.

Pærerne har langsomt trukket smag og farve af hibiscussaftens fortryllende farver og aroma. Pærernes naturlige sødme fremhæves herved og får en ny dybde og dimension.

Ingefærens skarpe bid og honningens søde smag skaber en harmoni af smag og kombinationen tilfører en subtil krydret og sød nuance til pærerne.

Citronens livlige syre tilføjer en friskhed og løfter og fremhæver de forskellige smage. Denne lette citronnote skaber balance i smagsoplevelsen og giver retten et strejf af forfriskning.

Den skønne sundere vaniljecreme supplerer pærernes sødme og skønne smag. Den cremede, silkebløde konsistens og den subtile vaniljesmag fuldender retten.

Den søde, smagfulde tilfører en skøn, dyb, sødet hibiscussmag til hver enkelt bid og giver et smukt rødt spil i den luftige, hvide vaniljecreme.

De delikate tørrede kornblomster på toppen pynter smukt og så fuldender deres subtile blomsteraroma smagen.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 20 min.
Tilberedningstid: 2 t. (evt. natten over)
I alt:
 2 t. og 20 min. (evt. + natten over)

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

PÆRER

  • 4 pærer

  • 2 spsk honning

  • 1,5 l vand

  • 25 g skrællet ingefær

  • 4 spsk tørret hibiscus

  • Saft af 1/2 citron 

VANILJECREME

  • 500 g skyr naturel

  • 4-6 spsk vaniljesukker

  • Evt. korn af 1 vaniljestang (valgfrit)

HIBISCUSSIRUP

  • 2 dl hibiscussaft/te

  • 2 dl sukker

  • 1 dl vand

TOPPING

  • Lidt tørret kornblomst

  • Rødbedepulver

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Lav hibiscussaften til siruppen først ved at hæld 3 dl kogende vand over 30 g tørret hibiscus. Lad det trække en times tid.

  2. Lav imellemtiden pærerne klar. Skræl og halver dem.

  3. Put honning, vand, ingefær, hibiscus og citron i en gryde og kog det hurtigt op.

  4. Put så pærer i og sørg for at de er dækket af væsken. Sæt låg på og lad det simre i min. 1 time.

  5. Lav hibiscussiruppen når saften har trukket ca. 1 time. Bland hibiscussaften med sukker og vand og varm det langsomt op (5 ud af 9) til sukkeret er smeltet.

  6. Kog det så hurtigt op 9/9 og lad det så simrekoge 7/9 i 8-10 min. Det må gerne boble. Tag gryden af varmen og put en tsk sirup på en tallerken. Lad det køle af og test konsistensen. Siruppen må gerne være lidt flydende. Er siruppen for flydende, så kog det op igen et par minutter. Bliver det for tykt kan du røre lidt kogende vand i.

  7. Lav derefter vaniljecremen ved at røre skyren sammen med vaniljesukker og evt. vaniljekorn. Tilsæt en spsk ad gangen og smag løbende cremen til, så den får en sødme præcis efter din smag.

  8. Når pærerne har simret i min. 1 time, lad dem da køle af til stuetemperatur inden servering. Alternativt kan du sætte dem på køl i væsken, så de kan stå og trække endnu mere smag til sig.

  9. Server dem på en bund af vaniljecremen og top dem med tørret kornblomst og rødbedepulver.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

SERVERING Jeg vil anbefale, at du forbereder pærerne dagen inden servering, så de kan stå og trække så meget smag som muligt i deres væske natten over. Du kan selvfølgelig også tilberede dem på serveringsdagen. I så fald, skal du bare lade dem køle af til stuetemperatur inden servering.

PÆRER Du kan bruge pærer af enhver sort. Du kan sagtens lade kernehuset blive, men fjern det selvfølgelig hvis du ønsker.

HIBISCUS Du kan købe tørret hibiscus i alle helsekostforretninger.

HIBISCUSSIRUP Har du ikke tiden til at lave siruppen, kan du bruge hvilken som helst anden sirup eller honning.

VANILJECREME Lad vaniljecremen samme dag, som du skal servere de porcherede pærer.

Forrige
Forrige

Bananbrød med æble og rabarberkompot og vaniljesmør

Næste
Næste

Små gulerodskager med citronfrosting og karameliserede nødder