Fastelavnsboller med hindbærcreme og remonce
Fastelavnen nærmer sig, men det er som om den har været liiige rundt om hjørnet den sidste måneds tid - ALLE spiser i hvert fald fastelavnsboller og jeg kunne selvfølgelig ikke undgå at blive fristet. Jeg gav mig derfor i kast med at lave en opskrift på fastelavnsboller og jeg synes faktisk den er endt rigtig godt ud.Jeg har reduceret mængden af sukker og har i stedet tilføjet honning for en rundere sød smag. Herudover har jeg også tilføjet hindbær til den klassiske kagecreme og til remoncen - og det smager bare SÅ lækkert!Er du mere til den klassiske udgave med vaniljecreme, har jeg også lavet en opskrift på den her.
Nok til 20-25 fastelavnsboller.
HVAD SKAL DU BRUGE:
DEJEN
120 g plantesmør
1 god spsk honning
2 dl havremælk
30 g gær
2 æg
0,5-1 tsk stødt kardemomme
450 g hvedemel / 7,5 dl
100-150 g ølandshvedemel (eller normal hvedemel) / 1,66-2,5 dl
CREMEN
3 æggeblommer
3 tsk vaniljeessens eller vaniljesukker / vaniljestang
1 god spsk honning
2 spsk maizena (majsstivelse)
2,5 dl havremælk
1 dl kogte hindbær
REMONCEN
50 g (usødet) marcipan ELLER 1,5 dl mandler + 2 tsk mandelessens
1 dl kogte hindbær
50 g blød plantesmør
1,5 spsk honning
GLASUR
Flormelis
Kakaopulver
Vand
Frysetørrede hindbær
HVORDAN LAVER DU DEM:
Begynd med at lav dejen (Det vil klart være at foretrække at bruge en røremaskine, men du kan godt lave dejen uden)
Smelt smør og honning i en lille gryde ved lav varme. Når det er smeltet tilsætter du havremælken og rører rundt.
I en seperat skål (gerne fra din røremaskine) smuldrer du gæret, tilsætter smør-honning-mælk blandingen og rører rundt.
Underomrøringen tilsætter du æggene og kardemommen og rører videre.
Tilsæt så melet 1 spiseskefuld ad gangen. Dejen skal være elastisk og glat og skal ikke klistre for meget til fingrerne. Det kan være, at der skal bruges enten lidt mere eller lidt mindre mel.
Vrid et viskestykke, læg det over skålen og lad dejen hæve på køkkenbordet i 45-50 minutter.
Lav i mellemtiden cremen.
Kog 3 dl frosne hindbær til bærerne er tøet op og er blevet flydende (gem gryden). Hæld bærerne over i en skål og stil dem så til side.
I en skål pisker du æggeblommerne sammen med 1 tsk vaniljesukker/vaniljeessens, honningen og maizenaen.
I samme lille gryde som du kogte hindbærerne i, varmer du havremælken op sammen med enten 2 tsk vaniljesukker/vaniljeessens eller med 1 vaniljestang. Når mælken er blevet varm, tilsætter du 1dl kogte hindbær og rører rundt.
Hæld så miksen over i skålen med de piskede æggeblommer og pisk mælkeblandingen i.
Hæld så den sammenpiskede blanding tilbage i gryden og kog det op under hyppig omrøring til cremen tykner. Så snart cremen er tyknet, hælder du den over i skålen og lader den køle af.Lav herefter remoncen (enten a eller b)
a. Hvis du bruger usødet marcipan så river du den ned i en skål og blander sammen med honning, smør og 1dl af de kogte hindbær.
b. Hvis du ikke har marcipan, så blend mandlerne sammen med mandelessensen. Det skal være en klistret masse, men den skal ikke hænge fast på fingrerne.Bland det herefter sammen med honning, smør og 1 dl af de kogte hindbær.
Nu til at samle fastelavnsbollerne. Se evt. denne video
Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Skær et kryds ned i dejen, så den bliver nemmere at rulle ud som en firkant. Rul dejen ud til en firkant på 50x50 cm. Dejen må endelig ikke bliver for tynd - så hellere rul den ud til 40x40.
Skær så dejen ud til 25 eller 16 firkanter der hver er 10x10 cm.
Læg 1 spsk creme og 1 tsk remonce i midten af hver firkant. Saml hjørnerne sammen og derefter de nye “hjørner” - igen, se videoen!
Efter du har samlet fastelavnsbollerne, skal de efterhæve i 45-55 på en bageplade med et viskestykke over.
Tænd derefter ovnen på 200 grader varmluft.
Pensel bollerne med lidt havremælk og bag dem i 15 minutter.
Lad dem køle af og pynt så med glasur og frysetørrede hindbær - så lækkert!