Tapenade med kapers, oliven, soltørrede tomater, hvidløg og honning
Det her er noget af det lækreste, du kommer til at smage i lang tid. Tapenaden rummer sådan en fyldig, rund smag. Det er virkelig en lækker kombination mellem det syrlige, det søde og det krydrede. Og så er den tilmed meget meget nem at lave.
Find opskriften på den lækre cremede hummus her og de luftige faldbrød her. En fabelagtig trio!
Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 1-1,5 t.
I alt: 1,5 t.
HVAD SKAL DU BRUGE:
1 glas soltørrede tomater + olien fra glasset
1 glas kapers
100 g grønne eller brune oliven
6 fed hvidløg
1 spsk honning
En lille håndfuld frisk timian
Olivenolie
HVORDAN LAVER DU DEN:
Hak soltørrede tomater, kapers, oliven og hvidløg groft og bland det med honning, frisk timian og olivenolie i en lille gryde. Du skal bruge så meget olie, at det dækker det du har i gryden.
Kog det kort op og skru så helt ned, læg låg på og lad det stå og simre i minimum 1 time.
Lad det køle af og nyd det som topping på salater, som dip, som spread, i pitabrød etc.
Opbevar det på køl i op til 8-10 dage, men sørg for at ingredienserne er dækket af olie.