Konfiteret hvidløg med chili og timian

Konfiterede hvidløg, nemme at lave og kan opbevares i køleskabet. Konfitteringen gør, at den skarpe hvidløgssmag erstattes af en mild nærmest nøddeagtig hvidløgssmag, som slet ikke er skarp. Den er skønt krydret og sødlig og hvidløgenes konsistens er så lækker cremet! 

De konfiterede hvidløg kan laves på 1 times tid og kan opbevares på køl i længere tid end det tager dig at spise dem!

Spis dem i salater, brug dem i dressinger eller dips, smør dem på brød, put dem i veggiedeller, simreretter you name it! 

Husk endelig ikke at smid olien ud hvis der er mere tilbage, efter du har spist hvidløgene. Den kan sagtens bruges som hvidløgsolie over grøntsager i ovnen, i dressinger eller på salater!

Olie Jeg anbefaler at bruge olivenolie, da det giver en mest rig smag, men du kan sagtens bruge andre smagsneutrale olier.

Krydderurter Du kan sagtens bruge andre krydderurter end timian som eksempelvis oregano, rosmarin eller salvie. De vil alle tilføre hvidløgene en vidunderlig smagsnuance.

Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 1 t. 
Tid i alt: 1 t. og 15 min.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • Fire bundter hvidløgsfed

  • En stor håndfuld frisk eller tørret timian

  • 2 spsk tørrede chiliflager

  • Olivenolie til at dække 

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Pil hvidløgene. 

  2. Fyld dem i en gryde med timian og chiliflager og dæk dem til med olivenolie. 

  3. Kog det op og skru så ned for varmen. 

  4. Læg låg på og lad det simre i 1 time ved lav varme under låg. 

Forrige
Forrige

Pesto med gulerodstop, parmesan og ristede nødder

Næste
Næste

Tapenade med kapers, oliven, soltørrede tomater, hvidløg og honning