Nemme syltede drueargurker

Hjemmelavet sylt er både nemt, lækkert og så er det en genial måde at undgå madspild på!

Man skulle måske ikke tro det, men det er faktisk rigtig nemt at sylte selv. Det kræver selvfølgelig altid lidt, at smage til, men det kan man heldigvis gøre undervejs i processen. Hjemmesylt smager også hamrende lækkert! Nu ELSKER jeg også alt hvad der er syltet, men det kan være en skøn måde at tilføre dine retter er en sødlig, krydret syre. Sødmen og krydren afhænger selvfølgelig af, hvad du har syltet, men fælles for alt sylt er, at det tilføre en masse smag. Prøv fx at hak dine syltede grøntsager, frugter osv. i mindre stykker og brug dem i dressinger, steg dem på panden sammen med andre grøntsager for at tilføre smag eller spis dem råsyltede - mulighederne er mange! Slutteligt er det en god måde at undgå madspild på. Hvis du har nogle grøntsager eller frugter i køleskabet, der er ved at blive lidt trætte og som du ved du ikke får spist, så sylt dem! Det forlænger holdbarheden og gør dem endnu lækrere!

Her har jeg syltet drueagurker - nok den mest kendte syltegrøntsag sammen med rødløg. Processen er dejlig nem at gå til, så giv det et skud!

Giver 1 stort glas

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 8-10 drueagurker

  • 4 fed hvidløg

  • 1 gul eller rød chili

  • 5-6 tørrede laurbærblade

  • 2 spsk peberkorn

  • 1 spsk sennepsfrø

  • 1 lille bundt frisk dild

  • 6 dl lagereddike

  • 60 ml vand

  • 220 g sukker

  • En god håndfuld salt

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Halver drueagurkerne og hvidløgene på langs

  2. Skær chilien ud i store stykker

  3. Vend alle tre ting rundt i godt med salt og læg det i en si, så så meget vædde som muligt kan trækkes ud. Lad det stå i 1,5 til 2 timer. Pres derefter lidt på det, så den sidste vædde kan komme ud.

  4. Skyl efterfølgende grøntsagerne med rigeligt vand, så salten ryger af.

  5. Klargør så lagen. Hæld laurbærblade, peberkorn, sennepsfrø, eddike, vand og sukker i en gryde og kog det op. Smag på lagen og tilsæt evt. mere sukker hvis lagen er for sur.

  6. Tilsæt derefter grøntsagerne til lagen, lad det igen koge hurtigt op og sluk så for varmen.

  7. Steriliser dit sylteglas, evt med lidt kogende vand eller lidt vodka.

  8. Fyld så sylteglasset op med grøntsagerne først (brug evt. en syltetragt) og hæld så lagen over efterfølgende.

  9. Luk låget, stil det i køleskabet til det er kølet ned og nyd så dine syltede drueagurker.

  10. Kan holde sig på køl i en lukket beholder i op til 2 måneder.

Forrige
Forrige

Nem hjemmelavet citronolie

Næste
Næste

Fetacreme med honning, timian & bagte peberfrugter