Fetacreme med honning, timian & bagte peberfrugter

Inspirationen til fetacremen med honning og timian kom fra et menukort et sted jeg spiste i Portugal i sommers. Efter i par forsøg, sidder den lige i skabet og smager fuldstændig vidunderligt. Du kan nøjes med bare at servere fetacremen alene eller med de bagte peberfrugter ovenpå.

Giver 1 god portion

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 150 g feta

  • 4 spsk græsk yoghurt evt. plantebaseret

  • 1 tsk honning

  • 1,5 tsk tørret eller frisk timian

  • Salt

  • Peber

  • 3 snackpeberfrugter

  • Frisk persille

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Forvarm din ovn på 220 graders varmluft.

  2. Skær snackpeberfrugterne ud og vend dem i lidt olivenolie. Bag dem i 20 min. til de begynder at få lidt farve.

  3. Mas fetaen med en gaffel i en skål og tilsæt græsk yoghurt og honning. OBS! Hvis du bruger en plantebaseret græsk yoghurt, kan det være du skal udelade honningen, da de til tider kan være lidt "søde" - men prøv dig frem! 

  4. Tilsæt derefter timian, salt og peber og smag til.

  5. Server med de bagte peberfrugter på toppen og drys lidt frisk persille på! MHM!

Forrige
Forrige

Nemme syltede drueargurker

Næste
Næste

Nemme syltede rødløg på under 20 min.