Den mest cremede rødbedehummus

Jeg elsker hummus! Og rødbedehummus er et skønt og smukt alternativ til den almindelige hummus. Denne her har en skøn sødme fra rødbederne og er ekstra cremet og blød at spise. Den er perfekt til at dyppe grøntsager i, putte i sandwiches, som side til dine salater eller som tilbehør til dine veggiedeller! Mulighederne er uendelige ;)

Giver 1 stor portion.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 400 g rå rødbede

  • 1 tsk honning

  • 3 spsk olivenolie

  • 1 fed hvidløg

  • 1 dåse kikærter

  • 0,5-1 dl kikærtevand

  • 2-3 spsk lys tahin

  • Saft af 1/2-1 citron

  • Salt

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Skær rødbederne ud i halve skiver af 1,5 cm tykkelse. Vend dem i honning, 1 spsk olivenolie og lidt salt. Skær hvidløget ud i 4 stykker, som nemt kan tages fra, læg dem ved rødbederne og bag dem ved 200 graders varmluft i 30 min. De er færdige når du nemt kan stikke en kniv igennem - jo blødere, jo mere cremet en hummus.

  3. Lad rødbederne køle af når de er færdige og fjern hvidløgene (eller lad dem blive - your choice).

  4. Blend så med 2 spsk olivenolie, kikærter, kikærtevand (lidt ad gangen), tahin, citronsaft og salt (smag til).

  5. Tilpas mængden af kikærtevand, olie og citron til du har den rette konsistens - og husk at smag til undervejs!

  6. Gem i køleskabet i op til 4 dage.

  7. Velbekommen!

Forrige
Forrige

Nemme syltede rødløg på under 20 min.

Næste
Næste

Haydari dip med bagte peberfrugter & feta