Svampet og sprødt hvidløgsbrød pull-apart style
Jeg er vild med hvidløg og jeg er vild med godt brød - og det her hvidløgsbrød smager SÅÅÅ godt! Det er en af de bedste opskrifter, jeg har lavet længe! Jeg har ladet mig inspirere af det klassiske hvidløgsflute til at lave det her pull-apart hvidløgsbrød. Ikke kun er det smukt - det smager også bare så vanvittig lækkert!Det har en sprød skorpe og et luftigt, svampet indre og den skønneste hvidløgssmag. MHM!Det kan laves 3 timer inden det skal spises og kræver ikke meget arbejdstid.
Forberedelsestid: 10-20 min.
Tilberedningstid: 2,5 t.
I alt: 3 t.
Giver 1 pull-apart hvidløgsbrød
HVAD SKAL DU BRUGE:
DEJ
4 dl vand
20 g gær
1 tsk honning
300 g hvedemel
200 g ølandshvedemel
1 tsk salt
HVIDLØGSSMØR
100 g smør
3 pressede fed hvidløg
1 bundt persille
1 tsk salt
HVORDAN LAVER DU DET:
Opløs gæret og honningen i vandet i en skål - eller skålen til din røremaskine, hvis du bruger sådan én ;)
Tilsæt melet lidt ad gangen.
Tilsæt salt, når du har halvdelen af melet tilbage.
Rør resten af melet i og rør det hele i 10-20 min.
Lad dejen hæve ved stuetemperatur under en viskestykke i 1 time.
Lav hvidløgssmørret imens ved at blande alle fire ingredienser sammen.
Tag så en står springform med en diameter på 26-28 cm. Du kan også bruge et ovnfast fad eller rugbrødsforme hvis du ikke har nogen springform.
Smør springformen/fadet med lidt olivenolie.Form så 11-12 boller og smør dem ind i hvidløgssmørret.Placer dem ved siden af hinanden i springformen/fadet - det gør ikke noget hvis der er huller, da dejen vil hæve op og udfylde dem.
Pensel resten af hvidløgssmørret ovenpå bollerne og lad dejen efterhæve i 1 time.
Forvarm din ovn på 180 graders varmluft og bag bollerne på en brandvarm bageplade (i springformen/fadet) i 30-35 min.
Enjooooy!