Tærte med squash, ricottacreme, oliven og salvie
Denne delikate og lækre butterdejstærte er fyldt med en skøn ricottacreme, der er smagfuldt afstemt med citronskal. Toppet med squash, kalamataoliven, sprød salvie, knasende valnødder og solsikkekerner, samt en drizzle af basilikumolie, er denne tærte en sand smagsoplevelse.
Den cremet ricottacreme med citronskal bringer en blød og citronfrisk dimension til tærten. Citronskallen tilfører et strejf af friskhed og efter bagningen tilfører den en skøn sødere undertone til tærten.
Den tyndtskårede squash pryder på toppen af tærten og giver et saftigt bid, samt en let sød smag og en skøn farve.
Tærten er toppet med en blanding af stegt salvie, oliven, valnødder og solsikkekerner.
Salvien er som en smagsbombe af umami. Den sprøde salvie giver retten en dyb og rig smag.
De lækre, saftige kalamataoliven tilføjer en pikant salthed og en intens smag til retten.
For at tilføre lidt knas, tilsættes valnødderne, der er som små smagsprikker. Deres nøddeagtige smag og knasende tekstur er en perfekt kontrast til den cremede ricottacreme.
Ligesom valnødderne, tilsættes solsikkekernerne for at tilføje en dejlig knasende dimension og en mild nøddeagtig smag.
Slutteligt toppes tærten af med en hjemmelavet basilikumolie, der binder hele smagsbilledet sammen med sin friske aroma og smag.
Denne butterdejstærte er mere end blot en opskrift; det er en skøn kombination af teksturer og smag. Prøv vores opskrift i dag og lad dig forføre af denne symfoni af smagsoplevelser.
Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.
Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 30 min.
I alt: 40 min.
Nok til 4 pers.
HVAD SKAL DU BRUGE:
1 rulle butterdej
250 g ricotta
300 g skyr
Skal af 1/2 citron
3 squash
Olivenolie
Salt og peber
TOPPING
20 kalamata oliven
En håndfuld salvie
En håndfuld valnødder
En håndfuld solsikkekerner
En håndfuld afskåret dild
Sumak
0,5-1 dl olivenolie
Salt og peber
Evt. basilikumolie til topping
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.
Skær squashene ud i tynde skiver af et par milimeters tykkelse.
Rør ricotta, skyr, citronskal sammen og smag til med lidt salt og peber.
Rul butterdejen ud på et stykke bagepapir og læg det på en bageplade. Skær en rille ca. 2 cm fra kanten, langs kanten hele vejen rundt. Smør ricottacremen ud på den “inderste” rektangel og lad de 2 cm. være bare.
Fordel så squashskiverne i et flot mønster på ricottacremen. Stryg godt med olivenolie, salt og peber hen over squashene og pensl også de bare kanter med lidt olivenolie.
Bag tærten ved 200 graders varmluft i 25-30 min. men hold øje med, at kanterne ikke bliver for brændte.
Hak salvieblade, oliven, valnødder og solsikkekerner groft og steg det i lidt olivenolie ved mellemhøj varme (7/9). Det må gerne tage lidt farve. Tilsæt så resten af olivenolien og lad det stege ved lavere varme (4-5/9) i 5-7 min. Stil det til side og vent på at tærten er færdig.
Når tærten er færdigbagt hælder du salvie-, oliven-, valnødde-, solsikkekerne- og olivenolieblandingen ud over tærten.
Drys med lidt sumak og afskåret dild og smag til med salt og peber.
Velbekomme!
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
NØDDER Hvis du ikke er så glad for valnødder kan du sagtens bruge en anden slags nød. Jeg vil anbefale at bruge nødder der er rige på smag, såsom eksempelvis hasselnødder.
BAGETID Bag tærten ved 200 graders varmluft i 25-30 min. men hold øje med, at kanterne ikke bliver for brændte. Bagetiden varierer meget fra ovn til ovn, så det kan også være at du skal skrue ned til 180 grader, hvis din ovn bager lidt aggresivt.