Svamperisotto med hvidvin, timian og parmesan

En nem opskrift på en lækker risotto med svampe, timian, parmesan og hvidvin. Denne opskrift kombinerer smagsfulde elementer, der er nemme og hurtige at tilberede og som resulterer i en cremet svamperisotto, fyldt med smag!

Risottoen er propfyldt med en vidunderlig smag fra med de saftige svampe. Svampenes righoldige smag og tekstur giver denne ret en vidunderlig umami-smag og tilfører et dejligt bid til risottoens cremethed.

Timianen tilføjer en aromatisk dybde til retten. Dens naturlige krydderi komplimenterer svampene perfekt.

Parmesanosten bidrager med sin markante og uimodståelige smag. Den smelter elegant sammen med de øvrige ingredienser og fuldender rettens kompleksitet.

Hvidvinen løfter smagen med sin elegante syre. Den bringer en udsøgt balance til retten, der får den til at skille sig ud.

Denne risotto med svampe, timian, parmesan og hvidvin er et eksempel på en klassisk, velkendt ret, der overrasker med sin dybe smag og lækre tekstur.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 20-25 min.
I alt:
 25-30 min.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 1,5 løg

  • 2 fed hvidløg

  • 200 g svampe

  • 300 g risottoris

  • 3 dl hvidvin

  • 0,8-1 l grøntsagsbouillon

  • Salt og peber

  • 60-70 g smør

  • 60 g parmesan

  • Frisk timian

  • Olivenolie til stegning

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Skær svampene ud i grove stykker og steg dem i olivenolie i gryden indtil de gyldner. Stil dem så til side på en tallerken.

  2. Skær løg fint og pres hvidløgene.

  3. Steg løg og hvidløg et minuts tid i olivenolie i en gryde. Tilsæt derefter risottoris og timian og lad det stege med et minut yderligere.

  4. Tilsæt hvidvinen og reducer den til halvdelen. Tilsæt derefter grøntsagsbouillonen lidt ad gangen under hyppig omrøring - det må gerne tage 15-20 min. Det er færdigt, når konsistensen stadig er dejlig cremet og risene stadig har lidt bid i sig.

  5. Vend halvdelen af parmesanen, svampene og smørret rundt i risottoen og smag til med salt og peber.

  6. Top af med resten af parmesanen, frisk timian og lidt olivenolie.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

SVAMPE Jeg vil anbefale at du bruger østershatte, kantareller, portobellosvampe eller Karl Johan svampe, men du kan selvfølgelig også bruge den mere gængse champignon.

Forrige
Forrige

Panerede auberginer med yoghurt, mynte og ristede nødder

Næste
Næste

Bagt hokkaido græskar med fetacreme, ristede nødder og basilikum