Panerede auberginer med yoghurt, mynte og ristede nødder

Prøv denne skønne opskrift på panerede auberginer, hvilende på en luftig yoghurtcreme med feta og krydderurter. Toppet med en dristig salsa macha, saltsyltede citroner, ristede mandler og frisk mynte. Retten lyder måske kompleks, men den er ganske nem at gå til.

Auberginerne bages først kort og derefter paneret til perfektion, som giver et sprødt ydre og et saftigt indre. Deres delikate smag absorberer smagslagene omkring dem.

Den luftige yoghurtcreme med feta og krydderurter smager rigt og fyldigt med fetaens salthed og krydderurternes friskhed.

Salsa machaen bringer både dybde og intensitet til retten med sin kombination af ristede chilier og nødder. Det kan sagtens købes færdiglavet, som så mange andre pestoer og tapenader.

De saltsyltede citroner tilfører en syrlig og pikant dimension, der skærer igennem og komplementerer og fremhæver de andre smage.

De ristede mandler bringer en sprød kontrast til retten, samtidig med at de tilføjer en nøddeagtig karakter.

Den friske mynte giver et afsluttende strejf af lysstyrke og forstærker rettens friskhed.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter samt alternativer under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 25 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt:
 45 min.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

AUBERGINER

  • 3 auberginer

  • Olivenolie

  • Salt og peber

  • 2 æg

  • 3-4 dl ærtemel, majsmel eller alm. mel

  • 2-3 tsk salt og peber 

  • 4 tsk stødt koriander 

YOGHURT

  • 5 spsk skyr natural 

  • 3 spsk feta

  • 1 tsk honning

  • En håndfuld mynte 

  • 2-3 stilke frisk timian (kun blade)

  • Friskkværnet peber

TOPPING

  • En håndfuld ristede mandler

  • En håndfuld frisk mynte

  • 1/2 saltsyltet citron

  • Salsa macha

  • Olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Skær auberginerne ud i 3 tykke skiver på langs. Drys med olivenolie og salt og bag dem i 15-20 min. til de er blevet lidt møre.

  3. Forbered i mellemtiden panering, yoghurt og topping.

  4. Hak mandlerne groft og steg dem på en pande så de bliver dejligt gyldne.

  5. Rør derefter ingredienserne til yoghurten sammen.

  6. Til panering rør du mel, salt, peber og koriander sammen. Pisk hurtigt æg sammen med en gaffel, så det samler sig.

  7. Vend så aubergineskiverne i æg først, dernæst paneringsblandingen og steg på panden i olivenolie.

  8. Server de panerede auberginer på en bund a yoghurtcremen, toppet med ristede mandler, mynte, finthakket saltsyltet citron, salsa macha og olivenolie.

  9. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

SALSA MACHA Hvis det ikke er til at få fingrene i salsa macha, kan du bruge en rød pesto, en rød tapanade eller en anden form for chiliolie.

SALTSYLTEDE CITRONER Hvis du ikke har saltsyltede citroner lige ved hånden, kan du bruge citronskal i stedet. Det giver ikke den samme power, men tilfører stadig den subtile, skønne citronsmag til retten.

Forrige
Forrige

Bagt hokkaido græskar med pestovendte perlebyg og linser toppet med bøfmozz og rucola 

Næste
Næste

Svamperisotto med hvidvin, timian og parmesan