Bagt hokkaido græskar med pestovendte perlebyg og linser toppet med bøfmozz og rucola
Prøv denne skønne opskrift på bagt hokkaido græskar med pestovendte perlebyg og linser, toppet med bøfmozzarella, frisk rucola og et strejf af hibiscusdrys. Retten er et vidunderligt bud på en mættende måltidssalat du enten kan servere alene eller på siden af en tærte, galette, veggiedeller eller som en del af en større family-style servering.
Ved bagning af det grønne hokkaido græskar, fremhæves græskarets naturlige sødme og nøddeagtige nuancer, hvilket skaber en blød og smagfuld kerne.
En blanding af de proteinfyldte perlebyg og linser vendes i grøn pesto, som tilføjer en dybde af smag og et skønt bid. Ligesom græskaret tilføjer perlebyggene og linserne en skøn tyngde og mæthed til salaten.
Bøfmozzarellaen tilfører en silkeblød og saltet karakter til salaten. Hver bid beriges af den cremede konsistens og delikate smag af mozzarella.
Som kompliment til den milde mozzarella, tilfører frisk rucola en pikant pebret smag og en sprød tekstur, hvilket skaber en kontrast, der forhøjer kompleksiteten i hvert mundfuld.
Hibiscusdrysset er den kunstneriske finish, der bringer en subtil syrlighed og et visuelt element til retten. Du kan også bruge sumak, som alternativ, da det er nemmere at få fingrene i og det tilfører samme syrlighed og æstetik som hibiscuspulveret.
Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.
Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 20-30 min.
I alt: 30-40 min.
Nok til 4 pers.
HVAD SKAL DU BRUGE:
1 kg grøn hokkaido
200 g grønne linser og perlebyg (i alt)
90 g grøn pesto
1 bøfmozzarella
50 g frisk rucola
En håndfuld dild
Et drys pulveriseret hibiscus eller sumak (valgfrit)
Salt og peber
Olivenolie
HVORDAN LAVER DU DEN:
Forvarm din ovn på 220 graders varmluft. Skær græskaret ud i store chunks og vend dem i olivenolie, salt og peber på en bageplade. Bag dem i ved 220 grader i 20 min. Hvis græskaret stadig mangler farve, kan du bage dem ved grillfunktion i 5-10 min.
Kog i mellemtiden grønne linser og perlebyg i saltet vand i 20-25 min. Skyl dem efterfølgende i koldt vand og vend dem så i pestoen.
I en stor skål eller på et fad blander du linser og perlebyg sammen med rucola og græskar. Top så af med mozzarella, frisk dild, hibiscus eller sumak og olivenolie.
Velbekomme!
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
LINSER OG PERLEBYG De angivne kogetider kan varierer meget fra produkt til produkt, men jeg vil anbefale at smage på dem efter 20 min. Konsistensen må ikke blive for blød, de skal stadig have bid i.