Bagt aubergine med tomatsovs, fetacreme & frisk timian

Auberginen er by far en af mine yndlingsgrøntsager, så jeg er selvsagt stor fan af denne ret med bagt aubergine, fyld med lækker smagsrig tomatsovs og en skøn luftig fetacreme - den helt perfekte kombination, hvis du spørger mig! De bagte auberginer fungerer perfekt som hverdagsaftensmad. Retten er nem at bikse sammen og skal bare smækkes i ovnen, hvor du samtidig kan tilberede en skøn salat.

Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 45 min.
Ialt: 1 t. 

Nok til 4 personer

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 2 auberginer

  • Frisk timian

  • Olivenolie

TOMATSOVS

  • 1 dåse hakkede tomater

  • 6 tsk rød pesto

  • 4 spsk tomatpure

  • Salt

  • Peber

  • Evt. lidt honning

FETACREME

  • 130 g feta

  • 5 spsk laktosefri fraiche

  • 1 spsk citronsaft

  • Frisk timian

  • Salt

  • Peber

  • 1 tsk honning

TOPPING

  • Lille håndfuld pinjekerner

  • Chiliolie (valgfrit)

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Halver auberginerne og skær riller ned i dem. Drys med olivenolie og rør ingredienserne under "tomatsovs" sammen. Fordel tomatsovsen ud over auberginerne og top med frisk timian.

  2. Bag auberginerne ved 200 g i 40-45 min. Det kan varierer fra ovn til ovn, så hold øje med dem undervejs.

  3. Lav i mellemtiden fetacremen ved at røre ingredienserne under "fetacreme" sammen. Smag til med honning og citronsaft.

  4. Rist pinjekerner på en pande til de bliver gyldne.

  5. Smør fetacremen ud på et fad, læg de færdigbagte auberginer ovenpå og top med de ristede pinjekerner, frisk timan og evt. lidt chiliolie.

  6. Velbekomme!

Forrige
Forrige

Auberginefritter med lime & honning

Næste
Næste

Nudelsalat med sprød & saftig tofu & marineret agurk