Vegetarisk fish n’ chips
Ja I know, det lyder noooget tvetydigt med en vegetarisk fish n' chips - men den er sgu god nok. De her panerede pastinakker og sellerifritter med tatarsauce smager VIRKELIG meget af fish n' chips. Det er SÅ nemt at lave, så giv det et skud og se om du kan give mig ret i associationerne!
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 35 min.
I alt: 45 min.
Nok til 3-4 personer
HVAD SKAL DU BRUGE:
FRITTER
500 g knoldselleri
3 spsk olivenolie
Flagesalt
Sort peber
Evt. parmesan
PANEREDE PASTINAKKER
4 store pastinakker
4-5 dl rasp
2-3 dl havremælk eller 3 æg
1 tsk salt
1 tsk sort peber
3 spsk olivenolie
TATARSAUCE
5 cornichoner
3 tsk kapers
4-5 spsk laktosefri fraiche (vigtigt med den laktosefrie, da den har en "federe" smag en den "normale")
En håndfuld dild
En håndfuld persille
1/2-1 tsk citronskal
Salt
Peber
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn på 180 graders varmluft.
Skær knoldselleriet ud i pomfritlignende stave, jo tyndere jo mere sprøde. Vend dem i olivenolie, salt og peber og parmesan hvis du ønsker.
Skær pastinakkerne ud på langs så de ligner store aflange "trekanter" og vend også dem i lidt olivenolie.
Læg fritterne og pastinakker på hver sin bageplade, men sæt dem ind samtidig og lad dem bage i 15 min.
Hæld i mellemtiden rasp, salt og peber op i én dyb tallerken og mælk eller æg op i en anden.
Efter 15 min. tager du pastinakker ud og skruer ovnen over på grill-funktion. Grill fritter i 5-8 min. men hold øje med de ikke brænder på!
Put pastinakkerne i mælken/æggene først og derefter i raspen så de bliver godt dækket. Læg dem så tilbage på bagepladen og drys med olivenolie.
Når fritterne er færdige, læg dem da køle lidt af på en rist så de bliver sprøde.
Skru ovnen ned på 200 graders varmsluft og bag pastinakkerne i 12-14 min. Vend dem halvvejs.
Lav i mellemtiden tatarsaucen. Hak kapers, cornichoner, persille og dild groft og bland det med resten af ingredienserne.
Server med frisk dild og en salat på siden - find inspiration her.