Pizza med syltede & grillede peberfrugter, hvidløg & squash
Jeg elsker pizza og synes det er en fantastisk delevenlig ret, som enten kan nydes som den er eller med tilbehør på siden. Både min kæreste og jeg eksperimenterer en del med pizza topping - og den her kombi er altså vanvittig lækker! Vi prøvede at eftergøre en pizza vi fik i Byron Bay og den rammer nogenlunde lige i skabet. Den er proppet med smag og har en skøn sprød skorpe! Så prøv den af - den er meget anbefalelsesværdig!
Giver 2 pizzaer.
HVAD DU SKAL BRUGE:
Syltede, grillede peberfrugter fra glas (kan købes i Føtex til 11kr.)
Syltede hvidløg i olie med krydderurter (kan købes i Føtex)
1 squash skåret ud i slices (disse skal grilles eller bages)
Fetaost
Grønkål
Til dejen
20 g gær
2,5 dl vand
2 spsk olie
1 tsk salt
3 spsk bageklar surdej (kan undlades - i så fald, brug kun 500 g hvedemel)
550 g hvedemel
Lidt olie til at smøre hæveskålen
HVORDAN LAVER DU DEN:
Lav dejen mindst 2 timer inden bagning, da den skal hæve i mindst 1,5 time på køkkenbordet.
Opløs gær og salt i vandet og tilsæt dernæst olien.
Rør hvedemelen i lidt ad gangen - enten by hand eller brug en røremaskine.
Når al melen af rørt i, tilsæt da surdejen og rør den i - gerne i omkring 3-5 minutters tid.
Smør en hæveskål med olie, hæl dejen i, tildæk den med et viskestykke og lad den hæve på køkkenbordet i min. 1,5 time - men gerne mere!
Skær squashen ud i tynde skiver. Dub dem med lidt olivenolie, salt og peber og grill dem på din grill (de kan alternativt bages i ovnen på enten grill-funktion eller ved 230 graders varmluft i ca. 10 min. Men hold øje med dem!)
Forvarm ovnen på 250 grader over/under varme (eller grill-funktion). Brug gerne en pizzasten hvis du ligger inde med sådan én - det giver en god sprød bund.
Put mel på bordet, del dejen i to og form dejen til pizzaer med en tynd bund - omkring 0,3-0,5 cm.
Pensel dejen med olien fra peberfrugterne og put dernæst så mange peberfrugter på som du begærer.
Skær de syltede hvidløg over i to og put også dem på sammen med så meget feta du ønsker.
Sæt pizzaen ind i 10 min.
I mellemtiden gnid da lidt olie i grønkålene og klargør de grillede squash.
Tag pizzaen ud efter 10 min, put grønkål og grillede squash på og bag den i yderligere 2 min.
Og voila! Et styks lækker piz!