Grillede auberginer med yoghurtcreme, jordbær, chilier og mynte

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Altanbutikken

Mangler du en skøn opskrift til grillen kan jeg varmt anbefale de her grillede aubergineskiver på en bund af cremet fetacreme, toppet med sødmefulde jordbær, frisk chili og aromatisk mynte. Den her ret kombinerer den grillede, røgede smag fra auberginerne med den rige og cremede fetacreme, sødmen fra jordbærerne, den stærke kant fra chilien og friskheden mynte. Perfekt at servere på sommerbordet.

Skiverne af de møre og kødfulde auberginer, bliver dejligt røgede og smagfulde på grillen, hvilket passer skønt sammen med den cremede base af fetacreme, som giver en fyldig og syrlig smag. De saftige jordbær tilfører et lækkert, friskt og sødt element, som komplimenteres så godt af chilien, som tilføjer en behagelig varme og skarphed til retten. Slutteligt giver den friske mynte en dejlig urteagtig friskhed.

Jeg har draget lidt inspiration fra Middelhavskøkkenet, hvor grillede grøntsager og cremede oste ofte udgør grundlaget for mange retter. Så her er kombinationen af auberginer og feta faktisk meget klassisk, mens tilføjelsen af jordbær og chili giver et mere moderne twist, der gør retten spændende og fyldt med forskellige smagsnuancer.

Prøv denne opskrift på grillede aubergineskiver med yoghurtfetacreme, jordbær, chili og mynte, og nyd en ret, der både er nem at lave og som smager fantastisk. Server den evt. med en af disse skønne retter på siden:

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 25-30 min.
I alt:
 30-35 min.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

AUBERGINER

  • 2 auberginer

  • Olivenolie

  • Salt og peber

YOGHURTCREME

  • 5 spsk skyr natural 

  • 3 spsk feta

  • 1 tsk honning

  • En håndfuld mynte 

  • 4-5 stilke frisk timian (kun blade)

  • Friskkværnet peber

TOPPING

  • 10 jordbær

  • 1 rød chili

  • En håndfuld mynte

  • 1-2 tsk sumak (valgfrit)

  • Urteolie eller olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Skær auberginerne ud i skiver af 0,5 cm og vend dem i godt med olivenolie, salt og peber. Grill dem 5-7 minutter på hver side til de har en mør konsistens og branket overflade. 

  2. Lav i mellemtiden yoghurtcremen. Hak mynte og timianblade fint og vend det med resten af ingredienserne til cremen. Smag til med peber.

  3. Du kan vælge putte jordbærene på friske eller du kan vende dem i olivenolie og grille dem ultrakort på skærefladen for at fremhæve deres sødme. 

  4. Skær chilien ud i tynde skiver.

  5. Smør yoghurtcremen ud på dit serveringsfad, læg de grillede auberginer og jordbær ovenpå og top af med chili, frisk mynte, sumak og lidt olivenolie/urteolie.

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

YOGHURTCREME Alt afhængig af hvilken feta du bruger, kan det være at du skal tilsætte en anelse salt.

GRILLTID Det varierer meget fra grill til grill, hvor lang tid råvarerne skal grilles. Så hold øje med auberginerne og jordbærene (hvis du griller dem) så de ikke får for meget.

Forrige
Forrige

Bagt blomkål på bund af estragoncreme toppet med pistacienødder, citronskal og olivenolie

Næste
Næste

Melanzane alla parmigiana