Grillede fladbrød med grillet grønt og ricottacreme

Grillede fladbrød med grillet grønt og cremet ricottacreme. Dette er den ultimative kombination af luftige, men sprøde fladbrød, der er fyldt med saftige og grillede grøntsager og toppet med en forførende ricottacreme, der smelter på tungen.

Vælg hvilke som helst af dine yndlings sæsonbetonede grøntsager og grill dem. Grillingen frembringer en fantastisk røget og intens smag, samtidig med at grøntsagerne bevare deres naturlige saftighed.

De grillede grøntsager kombineres med en vidunderlig ricottacreme, der tilføjer en luksuriøs og silkeblød tekstur til retten. Ricottacremen er lavet af ricottaost, olivenolie og citronskal for at give en dejlig friskhed.

For at fuldende smagsoplevelsen toppes de med friske krydderurter. Her har jeg brugt karse og estragon, men det vil også smage skønt med bredbladet persille, frisk basilikum eller dild. Krydderurterne bidrager ikke kun med en visuel appel, men også med en ekstra dimension af aromatisk smag.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Hjemmelavet fladbrød

Forberedelsestid: 30 min.
Tilberedningstid inkl. hæve- og grilltid: 2,5 t.
I alt: 3 t.

Købt fladbrød

Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt: 35 min.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

FLADBRØD

  • 2 dl vand

  • 30 g gær

  • 2 dl natural yoghurt

  • 3 tsk salt

  • 6 dl hvedemel

  • 3 dl durummel

GRØNT

  • 2 squash

  • 1 glas grillede artiskokker

  • 1 bundt asparges

  • Karse

  • Estragon

  • Olivenolie

  • Salt

RICOTTACREME

  • 400 g ricotta

  • 2-3 spsk olivenolie

  • Skal af 1/2 citron

  • Salt

  • Peber

ANDET

  • Citronolie

  • Spiselige blomster

HVORDAN LAVER DU DEM:

FLADBRØD

  1. Hæld vandet i en skål og opløs gæret i det.

  2. Tilsæt derefter yoghurten og rør det godt rundt.

  3. Tilsæt hvedemelen lidt ad gangen.

  4. Put derefter salt i og tilsæt så durummel lidt ad gangen.

  5. Dejen skal ikke været klistret, men den må heller ikke blive for "hård”. Vurdér eventuelt om der skal lidt mere vand i - i så fald, tilsæt lidt ad gangen.

  6. Ælt dejen godt sammen og lad den så hæve med viskestykke over et lunt sted i 1-1,5 time (gerne så lang tid som muligt).

  7. Efter hævning putter du lidt mel ud på bordet og deler dejen i 4 klumper.

  8. Rul dem ud til de har en tykkelse på omkring 0,5 cm. Pensl den ene side med olivenolie og grill den side først. Pensl den anden side og vend brødene når de er klar til at blive vendt. Læg brødene i et viskestykke, indtil de er klar til at blive spist.

TOPPING

  1. Gør i mellemtiden grøntsagerne klar.

  2. Skær squashene ud i skiver og pensl med olivenolie og drys med salt og peber.

  3. Vend også asparges med olivenolie, salt og peber.

  4. Grill squash, asparges og artiskokker på grillen.

  5. Vend ingredienserne til ricottacremen sammen. Smag til med salt og citronskal.

SAML

  1. Smør et godt lag ricottacreme ud på fladbrødene, put derefter de grillede grøntsager på og top af med karse, estragon, citronolie og smukke spiselige blomster.

Forrige
Forrige

Grillet squash på bund af dildhummus med ristede nødder og krydderurter

Næste
Næste

Pizza med ricottacreme, syltede og grillede rød peberfrugt og padrones