Sprøde deller med knoldselleri, mozzarella & persille

Den her opskrift er endnu et eksempel på hvor undervurderet knoldselleri er! De her veggie deller smager SÅ godt og de har den lækreste konsistens! Hvis du har en blender, tager de kun 30 min. at lave (inkl. 15 min. bagetid) og så kan de spises på siden af salater, på ris i stedet for kødboller eller som erstatning af falafel i fx pitabrød. MHM!

Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 25 min.
I alt: 30 min. 

Nok til 15-18 stykker

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 350 g skrællet knoldselleri

  • 1 rødløg

  • 2-3 fed hvidløg

  • 1 bundt persille

  • 4 blade salvie

  • 75 g bøfmozzarella

  • 2 dl rasp

  • 0,5 dl fløde

  • 0,5 dl vand

  • 2 tsk salt (1+1)

  • 2 tsk peber (1+1)

  • Olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Skær kanterne af knoldselleriet og skær det ud i tynde skiver. Vend det i lidt olivenolie og 1 tsk salt og peber.

  3. Bag knoldselleriet i 15 min.

  4. Blend det efterfølgende med de resterende ingredienser.

  5. Form farsen til små runde kugler med hænderne og steg dem så i olivenolie på en pande.

Forrige
Forrige

Porredeller med chili & persille

Næste
Næste

Sprøde falafler med græskar