Toast med grillet grønt, mozzarella & urtedressing

Nogle gange (ofte!) er simpelt = bedre! Det gælder så sandelig også for denne toast med ovn-grillede grøntsager, bøfmozzarella & urtedressing. MHM hvor smager den godt og den er så nem at lave! Ps. du behøver ikke en toaster for at lave disse lækre toasts!

Hjemmelavet brød (se opskrift her)
Forberedelsestid: 30 min. + min. 6 t. hævetid
Tilberedningstid: 40 min.
I alt: 1 t. og 10 min. + min. 6 t. hævetid

Købt brød
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt: 30 min.

Nok til 4 toasts

HVAD SKAL DU BRUGE:

FYLD

  • 1 stort surdejsbrød (eller andet godt brød)

  • 2 squash

  • 1 aubergine

  • 2 røde peberfrugter

  • 2 bøfmozzarella

  • Olivenolie

  • Salt

  • Peber

  • Evt. smør

DRESSING

  • 200 g laktosefri fraiche

  • 2 tsk dijonsennep

  • 1/2 bundt hakket dild

  • 1/2 bundt hakke persille

  • Salt

  • Peber

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på grill-funktion eller 220 graders varmluft.

  2. Skær squash og aubergine ud i skiver af ca. 0,5 cm tykkelse. Skær peberfrugterne ud i 4 kvarte.

  3. Vend alle tre ting i olivenolie, salt og peber og bag ved grill-funktion eller 220 graders varmluft i 15-20 min. Vend dem halvvejs og vent så til overfalden på grøntsagerne er blevet lækkert brændte.

  4. Lav dressingen i mellemtiden ved at blande alle ingredienserne sammen. Smag til med salt og peber.

  5. Skær mozzarellaerne ud i skiver.

  6. Hvis du har en toaster, så skær brødet ud i skiver, pensl med lidt smør eller olie på ydersiden af skiverne, put ost og grillede grøntsager ind i og toast. Put dressing i til sidst.

  7. Hvis du ikke har en toaster, så skær brødet ud i skiver, steg skiverne på begge sider på en pande i lidt olivenolie og put så ost, grillede grøntsager og dressing ind mellem de to skiver.

  8. Velbekomme!

Forrige
Forrige

Pandestegte wraps med blomkål, syltede rødløg, haydari dip og dild

Næste
Næste

Asiatiske wraps med sprød tofu & grønt