Græske tærter med spinat, dild & feta

Uhhh den her opskrift har jeg glædet mig til at dele med jer! De her græske spinattærter, spanakopita, med dild og feta er nok en af mine livretter Jeg spiser et hav af dem når jeg er i Grækenland med min familie og jeg måtte derfor også gøre et forsøg på at lave en version selv.

Normalvis laves de med filodej, men det er desværre ikke altid så nemt at få fat i. Jeg har derfor lavet denne opskrift med butterdej, for det kan købes alle steder (oftes på frost) og så koster det ingenting – men de kan sagtens lave med begge dele!

Giver 6 tærter

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 6 butterdejsplader eller filodejsplader

  • 1 stort rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 500 g frossen spinat

  • 1 bundt dild

  • 200 græsk feta (gerne lavet på fåre- og gedemælk)

  • 1-2 tsk salt

  • 1 tsk peber

  • Et nip tørret chili

  • Olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 200 °C over-under varme.

  2. Steg 1 løg og  2 fed hvidløg i 1 spsk olivenolie

  3. Tilsæt 500 g frossen spinat. Læg et låg på og tø det op under jævnlig omrøring. 

  4. Når spinaten er tøet op, sluk da for varmen, tilsæt 1 bundt hakket dild og rør rundt.

  5. Tilsæt 200 g græsk feta og rør rundt.

  6. Læg butterdejspladerne ud på bordet 15 min inden de skal rulles ud, så de kan tø lidt op.

  7. Rul dem så ud så de bliver helt tynde (evt. se videoen).

  8. Pensl den ene side med olivenolie og fordel 2 spsk fyld på hele pladen. Det gør ikke noget, at der er “huller” uden fyld.

  9. Rul så tærterne sammen og pensl med olivenolie.

  10. Læg dem på en bageplade og bag dem ved 200°C over-under varme i 45-50 min.

  11. Og nyd dem så! 

Forrige
Forrige

Galette med ricotta, spinat og fennikel

Næste
Næste

Butterdejspakker med nødder, kartofler, svampe & salvie