Grøn smoothie med spinat, kiwi, æble, citron & ingefær
Jeg har virkelig fået en ting for smoothies her på det seneste. Det er så skøn en måde at booste sit indtag af frugt og grønt og så er de perfekte både som en del af morgenmaden, som mellemmåltid eller som aftenssnack.Derudover er det en rigtig god og nem måde, at mindske madspild - for har man nogle grøntsager eller frugter, som ser lidt trætte ud og som man ikke lige synes, man har lyst til at bruge i madlavningen, kan de fint blendes sammen til en dejlig, sund og nærende smoothie.Jeg plejer at lave en kande smoothie, så kan det fint holde sig i køleskabet et par dage. Og laver jeg for meget, plejer jeg at fryse resten ned, så kan jeg tage dét op, når jeg lige føler for en smoothie.
Giver ca. 4 smoothies
HVAD SKAL DU BRUGE:
2 store håndfulde frisk spinat
2 æbler (røde eller grønne)
2 kiwier
Saft af 1 citron
2x2 cm ingefær
2 bananer
4,5 dl vand
HVORDAN LAVER DU DEN:
Det fantastiske ved smoothies er, at man bare skal blende alle ingredienserne sammen, hvilket gør dem så nemme at lave.
Bare skræl ingefær og kiwi inden og så fyr det hele i en blender e voilà!
Hvis du er mere til en gul smoothie, en sund chokoladesmoothie eller en rød smoothie med bær, kan du tjekke mine opskrifter ud på den, ved at tjekke på den enkelte.