Bagte vindruer med bøf mozzarella og frisk basilikum
Skønne bagte vindruer med bøffelmozzarella og frisk basilikum. Denne ret er en symfoni af smagsnuancer, hvor de søde og saftige vindruer møder den cremede bøffelmozzarella og den aromatiske friske basilikum.
Når de saftige vindruer bliver bagt i ovnen, forstærkes deres sødme og bagningen frembringer også en dyb og intens smag, der giver retten en fortryllende karakter.
Bøffelmozzarellaen, med sin bløde konsistens, delikate smag og cremede tekstur tilfører en lækker kontrast til de bagte vindruer.
For at tilføre et strejf af friskhed til retten, hakkes frisk basilikum fint og drysses generøst over mozzarellaen. Denne aromatiske urt tilføjer en dejlig smagsdimension og en forfriskende duft til hver bid.
Hele herligheden servers med grillet eller stegt brød, for at tilføre en skøn knasende konsistens.
Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt: 30 min.
Nok til 4 pers. som side
HVAD SKAL DU BRUGE:
400 g stenfrie røde vindruer
2 bøf mozzarella (ell. burrata)
Frisk basilikum
Salt og peber
5 spsk olivenolie
4 skiver godt brød
HVORDAN LAVER DU DEM:
Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.
Vend de røde vindruer i 1 spsk olivenolie og drys med lidt flagesalt. Bag dem i et ovnfast fad i 15-20 min. De må gerne sprække og blive en anelse brændte på toppen af skindet.
Smør i mellemtiden brødskiverne med 1 spsk olivenolie på hver af skiverne og drys med salt og peber. Grill dem på en grill hvis du har det og ellers steg dem på en pande.
Fordel mozzarellaen eller burrataen på et serveringsfad, placer de bagte vindruer ovenpå, drys med salt, peber og olivenolie og top af med frisk basilikum. Nyd det med det grillede/stegte brød.