Bagte rødbeder på bund af ricottacreme, toppet med rugbrødsknas og timian

Denne skønne, nemme opskrift på bagte honningmarinerede rødbeder, hviler på en cremet bund af ricottacreme, lavet med en skøn blanding af ricotta, feta og skyr, toppet med sprødt rugbrødsknas og frisk timian.

De honningsmarinerede rødbeder tilfører retten en naturlig sødme og saftighed fremhævet af bagningen.

Ricottacremen tilfører en skøn blød konsistens til rødbedernes bid. Ricottacremen smelter elegant sammen med smagen fra rødbederne og tilfører en silkeblød konsistens til hvert eneste bid. Kombinationen af ricotta, feta og skyr skaber en kompleks smagsprofil; den cremede fylde fra ricotta, den salte karakter fra feta og skyrrets lette syrlighed skaber en skøn harmoni.

Rugbrødsknaset tilføjer en knasende kontrast og tekstur til retten. Det sprøde element en skønt i hvert bid og forbedrer smagsoplevelsen.

Timianens aromatiske noter giver retten en krydret karakter, som tilfører en ekstra dimension til smagen og giver retten en subtil dybde.

Disse bagte honningsmarinerede rødbeder på en bund af ricottacreme, toppet med rugbrødsknas og timian, er en skøn tungere salat du kan spise på siden af tærter, galetter, veggiedeller eller som en del af et større bord af retter.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5-10 min.
Tilberedningstid: 40 min.
I alt: 45-50 min.

Nok til 4 pers. som side 

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 800 g rødbeder

  • 1 spsk honning

  • Olivenolie

  • Salt 

  • Timian  

  • Rødbedepulver (valgfrit)

RICOTTACREME

  • 250 g ricotta

  • 3 spsk skyr

  • 2 spsk feta

RUGBRØDSKNAS

  • 2 skiver rugbrød

  • Olivenolie

  • Salt 

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft

  2. Skær rødbederne ud i store chunks og vend dem i olivenolie, honning og lidt salt. Læg dem på en bageplade.

  3. Vend rugbrødsskiverne i olivenolie og lidt salt og læg også dem på en bageplade.

  4. Bag rugbrødsskiverne i 10-20 min. og rødbederne i 40 min.

  5. Lav i mellemtiden ricottacremen ved at røre ricotta, skyr og feta sammen.

  6. Når rugbrødene er færdig, så lad dem køle af. Blend dem efterfølgende til en grov knas.

  7. Rør ricottacremen ud på et fad, læg de bagte rødbederne i midten og drys med rugbrødsknas, timian, rødbedepulver og olien fra bagepladen.

  8. Drys lidt rødbedepulver ud over retten til sidst, som et ekstra æstetisk og smagsmæssigt finish!

  9. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

RUGBRØD Det varierer meget fra ovn til ovn hvor længe rugbrødene skal have, men pas på de ikke bliver brændte.

Forrige
Forrige

Tærte med karameliserede løg, ricotta og mynte

Næste
Næste

Bagte auberginer med stegte perlebyg, bredbladet persille, kornblomst, mozzarella og oliven