Panerede squash med tomat, feta og persille

Hvis du mangler den perfekte side, så prøv de her panerede squashskiver serveret med saftige tomater og toppet med frisk persille, cremet feta og olivenolie. Retten er nem at lave og smager så skønt.

Squashskiverne er delikat panerede, men bages kort inden panering for at fremhæve deres saftighed. Den gyldne og sprøde panering omfavner den blide og smagsfulde konsistens af squash.

De friske, saftige tomater tilfører retten en naturlig sødme og syrlighed, der komplementerer squashens milde smag.

Fetaen tilføjer, med sin salte smag, en ekstra dimension til retten. Den cremede konsistens og den salte smag balancerer perfekt med squashens sødme og tomaternes friskhed.

Den friske bredbladede persille bringer en bølge af friskhed og en urteagtig note, der løfter hele retten.

Olivenolien drizzlet på toppen, binder alle elementer sammen. Den tilfører en silkeblød tekstur og en subtil nøddeagtig smag, der fuldender den skønne kombination af smage.

Den er perfekt at servere på siden af en måltidssalat, pitabrød, wraps, veggiedeller eller som en del af en middag serveret family-style.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 20 min.
I alt:
 30 min.

Nok til 4 pers. som side 

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 2 squash

  • 5 spsk majsmel

  • 5 spsk hvedemel

  • 2 tsk salt

  • 2 tsk peber

  • 2 tsk paprika 

  • 2 store tomater

  • 3 spsk feta

  • 3 æg 

  • Håndfuld bredbladet persille

  • Olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn ved 200 graders varmluft.

  2. Skær squashene ud i skiver af 1 cm tykkelse, vend dem i lidt olivenolie og bag dem i ovnen ved 200 graders varmluft i 15 min.

  3. Rør i mellemtiden majsmel, hvedemel, salt, peber og paprika sammen i et dyb tallerken eller en skål.

  4. Pisk æggene sammen med en gaffel i en anden dyb tallerken eller skål.

  5. Når squashene er færdigbagt vend dem da først i æggeblandingen, dernest i melblandingen og steg dem så på en pande i olivenolien på begge sider.

  6. Skær tomaterne i skiver og server dem sammen med squashene på et fad toppet med krymlet feta, persille og olivenolie.

  7. For et ekstra æstetisk kick kan du toppe med lidt sumak eller friskkværnet sort peber.

  8. Velbekomme!

Forrige
Forrige

Stegt spidskål på bund af rødbedehummus toppet med grønkålschips og rugbrødsknas

Næste
Næste

Basilikumolie