Kikærter med persille, hvidløgsolie, dukkah og halloumi
Nyd denne skønne, smagfulde blanding af kikærter, bredbladet persille, hvidløgsolie, dukkah, ingefær og saftig stegt halloumi. Opskriften rummer en masse vidunderlige smage og konsistenser, der komplimenterer hinanden så godt. Alle ingredienserne skal simre under låg, hvilket skaber en skøn cremet konsistens spækket med smag. Retten tager kun 30 min. at lave så den er helt perfekt til hverdage eller weekendsaftener hvor det gerne må gå lidt hurtigt med madlavningen.
De skønne kikærter er små kraftværker fyldt med protein og fiber, perfekte til at absorbere smagen fra de resterende ingredienser. Kikærterne har en vidunderlig konsistens og så mætter de dejligt uden at ligge for tungt i maven.
Hvidløgsolien tilfører en dyb, fyldig smag og en subtil varme, der binder retten sammen og giver den karakter.
Dukkah, den krydrede nøddeblanding, bringer en knasende tekstur og en kompleks smagsprofil, der løfter retten til nye højder.
Ingefæren tilføjer en frisk, let krydret note, der bidrager til en harmonisk balance mellem det krydrede og det friske.
Den bredbladede persille tilfører en skøn friskhed og en dejlig urtet smag til retten. Og så er dens smukke grønne farve en fryd for øjet og gør retten skøn og vital at kigge på.
Hele denne herlighed er toppet med halloumi, stegt til gylden perfektion. Halloumien tilføjer en saltet, umami-rig dimension til retten og fuldender smagspaletten og mætter også dejligt.
Nyd den her lækre, smagfulde ret selvstændigt, med lidt brød på siden eller som en del af en middag serveret family-style. Velbekomme!
Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.
Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.
Forberedelsestid: 5-10 min.
Tilberedningstid: 15-20 min.
I alt: 20-30 min.
Nok til 4 pers.
HVAD SKAL DU BRUGE:
3 dåser kikærter
3 tsk tørret ingefær
3 tsk dukkah
2-3 tsk tørret chili
Salt og peber
Olivenolie
2 dl vand
2 spsk æblevineddike
1 spsk honning
1 håndfuld bredbladet persille
TOPPING
5-6 spsk hvidløgsolie
En håndfuld bredbladet persille
500 g halloumi
Et drys dukkah
HVORDAN LAVER DU DEM:
Varm en gryde med olivenolie og steg ingefær, dukkah, chili, salt og peber af et minuts tid. Tilsæt derefter kikærterne og lad dem stege med et par minutter.
Tilsæt vand, æblevineddike og honning og lad det koge op (9/9) og skru så ned for varmen (6-7/9), put låg på og reducer væsken til der kun er en anelse tilbage i bunden.
Steg i mellemtiden halloumien i olie på en panden og hak persillen groft.
Når du har reduceret væsken ind ca. efter 15-20 min., vender du den grofthakkede persille i og smager til med salt og peber.
Server kikærterne med hvidløgsolie, bredbladet persille, halloumi og et drys dukkah på. Velbekomme!
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
REDUCERING Varigheden af reduceringen af væsken kan være varierer lidt ud fra forskellige faktorer. Så hvis du oplever, at det tager for lang tid, kan du evt. lette låget lidt, tage det helt af eller skrue op for varmen så væsken koger op og fordamper hurtigere.
HVIDLØGSOLIE Du kan evt. bruge olien fra disse konfiterede hvidløg - hvis du tilfældigvis skulle have dem stående ;-)