Glutenfri pastasalat med bagt palmekål, sød kartoffel, feta, rucola og ristede kerner

Den her glutenfri pastasalat er en nærende og fyldig ret, perfekt til både hverdagsmåltider og festlige sammenkomster. Kombinationen af bagt palmekål, søde kartofler, cremet feta, frisk rucola og knasende ristede kerner skaber en smagfuld og teksturrig salat. En let vinaigrette binder smagene sammen og tilfører en frisk syrlighed, der harmonerer med salatens forskellige ingredienser. En ret, som både mætter dejligt og fylder kroppen med næring.

Når palmekål bages, bliver det sprødt og let karamelliseret. Den let bitre smag af palmekål komplimenterer sødmen fra kartoflerne og tilføjer dybde til salaten. Skåret i tern og bagt, får de søde kartofler en mild, karamelliseret sødme og blød tekstur, som gør salaten både fyldig og velsmagende.Fetaens salte og cremede konsistens tilfører en dejlig kontrast til de øvrige smagsindtryk. Osten smuldrer let ud i salaten og tilfører en lækker fylde. Rucola er frisk og let pebret i smagen, og det giver salaten en friskhed og løfter de øvrige ingredienser. Sprøde bagte linser tilfører salaten lidt ekstra protein og en skøn crunch. Det sammen gør solsikkekernerne, der tilføjer en nøddeagtig smag og sprød tekstur, der gør rigtig godt til de søde kartofler.

Den her glutenfri pastasalat med bagt palmekål, søde kartofler, feta, rucola, og ristede kerner toppet med en frisk vinaigrette, er en skøn kombination af smag, tekstur og farve. En mættende, nærende og velsmagende ret, der både er smuk og let at tilberede.

Vi har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5-10 min.
Tilberedningstid: 30 min.
I alt:
 35-40 min.

Nok til 4 pers

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 500 g glutenfri pasta

  • 1 bundt palmekål

  • 3 søde kartofler

  • 2 spsk linser fra dåse 

  • 100 g feta

  • 75 g rucola

  • 2 spsk solsikkekerner

VINAIGRETTE

  • 2 tsk honning

  • 2 tsk dijonsennep

  • 4 spsk olivenolie

  • 3 spsk æblevineddike

  • 2x2 cm revet ingefær

  • Salt

  • Peber

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Skræl de søde kartofler og skær dem ud i mindre stykker.

  3. Skær bunden af palmekålen og skær så bladene ud i stykker af 4-5 cm.

  4. Vend begge dele (hver for sig) i olivenolie og lidt flagesalt og dem det så på en bageplade adskilt fra hinanden *palmekålen skal bage kortere tid end de søde kartofler.

  5. Skyl så linserne, vend dem i lidt olivenolie og lidt salt og læg dem i et ovnfast fad eller på en bageplade for sig.

  6. Bag så de søde kartofler i 25-30 min., palmekålen skal kun bages i 10 min. og linserne skal bages i 15-20 min. til de er helt sprøde.

  7. Lav i mellemtiden vinaigretten ved at blande alle ingredienserne sammen i en lille skål og rist solsikkekernerne på en tør pande.

  8. Kog pastaen efter anvisning på pakken så det passer med det er færdig samme tid som de søde kartofler.

  9. Vend så det hele sammen med rucola og feta. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

GLUTENFRI Pastasalaten er naturlig glutenfri.

LAKTOSEFRI Ønsker du en laktosefri version kan du enten udelade fetaen eller bruge en laktosefri version.

Forrige
Forrige

Citrontærte med brændt marengs, champagneeddike og citronolie

Næste
Næste

Saftige svampedeller med hjemmelavet, røget mayo