Farinata med bagt grønt og creme fraiche

Farinata di Ceci – en sprød og gylden kikærtepandekage fra det nordlige Italien. Denne opskrift kombinerer den nøddeagtige smag af kikærtemel med aromatisk rosmarin eller salvie og serveres med søde, bagte cherrytomater, sprøde haricots verts og skøn creme fraiche. En enkel, men utrolig smagfuld vegetarisk ret, der er perfekt som både let aftensmad eller som en del af et større måltid.

Kikærtemel er naturlig glutenfrit og fyldt med planteprotein og fibre. Det giver farinataen en let nøddeagtig smag og en sprød, men samtidig blød tekstur. Olivenolie er essentielt for at få den sprøde overflade på farinataen og tilfører en rig og frugtig smag, der binder retten sammen. Rosmarin og/eller salvie tilfører en duftende, aromatisk dybde, der tilfører farinaten en masse smag. Cherrytomaterne bages langsomt og udvikler en intens sødme og en let karamelliseret overflade, der tilføjer en frisk kontrast til den sprøde farinata. De lækre haricots verts bliver let sprøde i ovnen og giver en lækker tekstur og en skøn smag, der går dejligt til cherrytomaterne. Creme fraiche afrunder de sprøde og bagte elementer og giver en lækker cremet kontrast til farinataens nøddeagtige smag.

Farinaten er som italiensk mad er mest – simpel, men smagfuld. Den er sprød cremet og fyldt med dybe smagsnuancer, den er naturligt glutenfri & kan laves laktosefri og er den bare perfekt som hovedret, til tapasbordet eller som en lækker forret.

Denne Farinata di Ceci med bagt grønt & creme fraiche er en skøn ret, du ikke vil gå glip af. Server den med en frisk salat, dryp med chiliolie for lidt ekstra kant. Velbekomme!

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til, inden du går i gang.

Husk, at vi poster mange af vores opskrifter i videoformat på vores Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 1 t. og 15 min. (inkl. bagetid)
I alt:
 ca. 1,5 t. inkl. bagetid

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 250 g kikærtemel 

  • 1 tsk salt

  • 3,5 dl vand

  • 0,5 dl olivenolie

  • 2 spsk frisk rosmarin eller salvie

BAGT GRØNT

  • 400 g cherrytomater 45 min v. 200 grader varmluft

  • 450 g haricot verts fra frost30 min. v. 200 grader varmluft

  • Olivenolie

  • Salt og peber

ANDET

  • 250 g creme fraiche

  • Chiliolie / anden olivenolie

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.

  2. Rør kikærtemel og salt sammen i en skål. Tilsæt olivenolie, vand og finthakket rosmarin/salvie og rør det godt sammen. Stil det til side på køkkenbordet i min. 1 t.

  3. Lav i mellemtiden grøntsagerne. Halver cherrytomaterne, vend dem i olivenolie, lidt salt og peber og læg dem med skærefladen opad på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i mindten af ovnen i 45 min. ved 200 graders varmluft.

  4. Vend haricots vertsene fra frost i olivenolie, salt og peber. Læg dem på en anden bageplade beklædt med bagepapir og sæt dem ind øverst i ovnen 15 min. efter tomaterne, så de bliver bagt i 30 min.

  5. Når grøntagerne er bagt færdige, smører du et ovnfast fad - eller en dyb pande, der kan gå i ovnen - med godt med olivenolie og hælder dejen til farinataen i. Bag farinataen i 17-20 min. ved 200 graders varmluft.

  6. Top den med creme fraiche, de bagte grøntsager, olivenolie eller chiliolie og dine yndlingskrydderurter. Nyd en skøn salat på siden. Velbekomme!

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

GLUTENFRI Opskriften er naturlig glutenfri.

LAKTOSEFRI Brug en laktosefri creme fraiche for en laktosefri opskrift.

Forrige
Forrige

Små pavlova med vaniljecreme og hindbærkompot

Næste
Næste

Marry me butterbeans