Klassisk tiramisu

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Whiteaway

Tiramisu er ikke bare den ultimative italienske dessert, for mig er det den ultimative dessert generelt! Den delikate, lagdelte dessert kombinerer smagen af fyldig kaffe, cremet mascarpone og kakao, hvilket skaber så vidunderlig en oplevelse både smagsmæssigt, men også grundet dens bløde, cremede konsistens. Tiramisu er perfekt at servere til enhver lejlighed, fra afslappede middage til festlige sammenkomster. På italiensk betyder tiramisu faktisk "løft mig op" og jeg vil da sige, at den virkelig lever op til sit navn ved at løfte både humør og smagsløg med sin fantastiske smag og tekstur.

Tiramisuens creme består blandt andet af mascarpone. Denne italienske flødeost er uundværlig for tiramisuen, da dens cremede tekstur og milde smag giver desserten dens karakteristiske fyldighed.

Denne version er med æg, som giver både struktur og volumen til mascarponecremen, og deres friskhed er afgørende for en luftig og let konsistens.

Sukkeret og vaniljesukkeret balancerer smagen og tilfører den perfekte mængde sødme, som gør tiramisuen uimodståelig.

Kiksene man bruger til lagene kaldes for ladyfingers eller savoiardikiks. De sprøde kiks er ideelle til at absorbere kaffen uden at blive for bløde, hvilket skaber en perfekt tekstur i desserten.

En rig, mørk kaffe som espresso eller en stærk stempelkaffe tilfører en skøn dybde af smag og en let bitterhed, der kontrasterer smukt med de søde og cremede elementer.

Nogle vælger at tilføre marsalavin eller rom til kaffen. Denne valgfri ingrediens tilføjer en subtil, men sofistikeret alkoholisk note, der løfter smagsprofilen yderligere.

Slutteligt giver kakaoen en intens chokoladesmag og en smuk finish på toppen af desserten.

Jeg håber, at I vil prøve nyde denne vidunderlige dessertoplevelse med den her klassiske tiramisu, der kombinerer rig kaffe, cremet mascarpone og den perfekte mængde sødme. Perfekt til at servere for dine gæster eller til at forkæle dig selv.

Jeg har samlet opmærksomhedspunkter under opskriften, som kan være handy at kende til inden du går i gang.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 5 min.
Tilberedningstid: 10-15 min.
Hviletid: 5+ timer
I alt:
 5-12 t. + 20 min.

Nok til 8 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 3 dl stærk kaffe

  • Evt 2 spsk marsala-vin eller rom

  • 2 æg

  • 50 g sukker

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 300 g mascarpone

  • Kakaopulver

  • 24 stk. / 200 g ladyfingers (savoiardikiks)

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Start med at lav kaffen så den kan køle helt af. Ønsker du at bruge alkohol blander du det sammen med den afkølede kaffe.

  2. Find så tre store skåle.

  3. I skål 1 og 2 fordeler du æggehvider og æggeblommer (hver for sig). I skål 3 putter du mascarponen i.

  4. Pisk først æggeblommerne sammen med sukker og vaniljesukker til en luftig, hvid æggesnaps. Med en elpisker tager det ca. 5-6 min.

  5. Pisk så æggehviderne helt stive og luftige. Tjek at du kan vende skålen på hovedet uden at de falder ud.

  6. Pisk mascarponen godt luftig og pisk så æggesnapsen sammen med mascarponen et par minutter, så det bliver en ensartet, luftig creme.

  7. Vend til sidst de stive æggehvider forsigtigt i, så du beholder så meget luft som muligt i cremen.

  8. Dyp så savoiardikiksene i kaffen og læg dem som første lag i dit fad. De skal dække bunden helt.

  9. Smør så halvdelen af mascarponecremen over. Derefter endnu et lag kiks dyppet i kaffen og put så resten af mascarponecremen over.

  10. Stil tiramisuen på køl i min. 5 timer, men også gerne natten over.

  11. Drys med et generøst lag kakaopulver inden servering. Velbekomme!

Forrige
Forrige

Limekage med basilikum, olivenolie og smørcreme

Næste
Næste

One-bowl citronkage med mascarponecreme og lemoncurd