Fastelavnsbolle med vaniljecreme, remonce & mandelsmør

Så nærmer fastelavn sig og jeg har i den anledning opgraderet min opskrift på den klassiske fastelavnsbolle. Der er mere fyld i disse og konsistensen er blev endnu lækrere. Jeg har tilmed fyldt dem med MANDELSMØR (!!!) som er noget af det lækreste jeg kender til.Jeg fandt den her cremede, lækre hvide mandelssmør hos KoRo og vidste med det samme, at jeg ville prøve at fylde fastelavnsboller med dét vidunder!

I alt: 2,5 t. 

Nok til 16 fastelavnsboller 

HVAD SKAL DU BRUGE:

DEJ

  • 25 g gær

  • 2 æg

  • 1,5 dl havremælk

  • 30 g sukker

  • 1 spsk honning

  • 500 g hvedemel

  • 1 tsk salt

  • 125 g stuetempereret smør

CREME

  • 4 dl havremælk

  • 3 tsk vaniljeessens

  • 4 æggeblommer

  • 2 spsk sukker

  • 3 spsk maizena

REMONCE

  • 150 g usødet marcipan

  • 100 g plantesmør

  • 80 g sukker

MANDELSMØR

CHOKOGANACHE

  •  1 dl fløde

  • 100 g mørk chokolade

HVORDAN LAVER DU DEM:

Begynd med dejen (Det vil klart være at foretrække at bruge en røremaskine, men du kan godt lave dejen uden)

  1. Opløs gæret i mælken.

  2. Tilsæt æg, sukker og honning og rør det sammen.

  3. Tilsæt så melen lidt ad gangen.

  4. Når du har tilsat halvdelen af melen, tilsat da salt og kardemomme.

  5. Tilsæt resten af melen og rør dejen i 9-10 min. til den føles blød og elastisk. Hvis den klistrer for meget til dine fingre, kan du tilsætte en lille smule mere mel.

  6. Tilsæt så smørret (skåret ud i små stykker) og rør det i dejen i 6-8 min. Igen skal dejen føles blød og elastisk, men den må gerne føles mere "klistret" end før. Lad nu dejen hæve i 1 time overdækket.

Lav så cremen

  1. Pisk æg, sukker og maizena sammen i en skål.

  2. Varm havremælken op, tilsæt vaniljeessensen og når mælken er ved at være varm, hælder du det over i skålen med de piskede æggeblommer og pisker mælkeblandingen i.

  3. Hæld så den sammenpiskede blanding tilbage i gryden og kog det op under hyppig omrøring til cremen tykner. Så snart cremen er tyknet hælder du den over i skålen og lader den køle af.

Lav herefter remoncen

  1. Riv marcipanen og rør det sammen med sukker og smør i en skål.

Saml fastelavnsbollerne - se fremgangsmåden her.

  1. Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Skær et kryds ned i dejen, så den bliver nemmere at rulle ud som en firkant.

  2. Rul dejen ud til en firkant på 40×40 cm.

  3. Skær så dejen ud til 16 firkanter der hver er 10×10 cm.

  4. Put cremen i en sprøjtepose (eller brug en ske) og fordel cremen over de 16 fastelavnsboller.

  5. Fordel også remoncen i de 16 fastelavnsboller.

  6. Slut af med at put 1 tsk mandelsmør oven på - det smager simplethen himmelsk!!!

  7. Saml så fastelavnsbollerne og lad dem efterhæve i 45 på en bageplade med et viskestykke over.

  8. Tænd derefter ovnen på 200 grader varmluft.

  9. Pensel bollerne med lidt havremælk og bag dem i 15 minutter.

  10. Mens de køler af laver du ganachen.

  11. Hak chokoladen groft. Varm fløden op så den lige kommer op og koge og hæld den så over chokoladen i en skål. Rør det rundt til det har en cremet konsistens. Dyb så fastelavnsbollerne så toppen dækkes og pynt med mandelflager, frysetørrede hindbær eller hvad du ellers foretrækker!

Forrige
Forrige

Limekage med luftig ricottacreme & friske abrikoser

Næste
Næste

Nemme, lækre pandekager