Syltede chilier

Denne opskrift på syltede chilier er skabt til jer, der elsker den skønne, pikante smag af chilier. Denne syltede variant bringer et intens krydret kick til dine retter, perfekt til at pifte ethvert måltid op.

  1. Chilier: Vælg friske og farverige chilier efter din foretrukne styrke.

  2. Eddike: Eddike er afgørende for konservering og bidrager med en syrlig nuance, der spiller perfekt sammen med chilierne. Du kan enten bruge lagereddike eller for en rundere smag, kan du bruge æblevineddike.

  3. Sukker: Sukker tilføjer en nødvendig sødme til at afbalancere chilierne og gøre syltningen mere velsmagende.

  4. Salt: Salt forstærker smagen af chilierne og hjælper med at konservere dem, samtidig med at det tilføjer en fin kontrast til den krydrede varme.

De syltede chilier er perfekte til enhver ret, der kan bruge lidt ekstra varme og smag. Prøv dem i tærter, sandwich, salater, ovenpå hummus eller som side til dine veggiedeller.

Disse syltede chilier er ikke kun krydrede, men også fyldt med smagsdybde. Den krydrede kombination af chilier, eddike og krydderier er en harmonisk kombination.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10 min.
Tilberedningstid: 10 min.
I alt: 20 min.

Nok til 1 stort glas

HVAD SKAL DU BRUGE:

  • 300 g chilier

  • 2,5 dl vand

  • 2,5 dl eddike (lagereddike ell. æblevineddike)

  • 60 g sukker

  • 1 tsk salt 

  • Evt. krydderurter som timian, rosmarin, fennikelfrø eller peberkorn

HVORDAN LAVER DU DEM:

  1. Kom vand, eddike, sukker og salt i en gryde og kog det op. 

  2. Skyl i mellemtiden chilierne, prik små huller i dem og kom dem i et stort glas (evt. sammen krydderurter eller korn)

  3. Hæld det kogende over så det dækker det hele.

  4. Lad det køle af et par minutter, sæt så låg på og lad det stå på køkkenbordet et par timer eller natten over.

  5. Stil det så i køleskabet i en uges tid inden du spiser dem. Det kan holde sig helt op til et par måneder.

Forrige
Forrige

Syltet græskar med ingefær

Næste
Næste

Cremet auberginedip med hvidløg og citron