Kuku sabzi med aubergine, røde peberfrugter og krydderurter

Annonce | Indlægget er udgivet i samarbejde med Le Creuset

Gør dig selv en tjeneste og lav den her opskrift på kuku sabzi - en aromatisk urteomelet, der er fyldt med aubergine, røde peberfrugter og friske krydderurter. Her har vi toppet den med bagte, konfiterede cherrytomater og feta, hvilket tilføjer både dybde og kompleksitet til hver bid. Perfekt som en hovedret eller en del af en mezze-bord.

Kuku Sabzi er en klassisk persisk ret, der er kendt for sin generøse brug af urter, som symboliserer nyt liv og vækst. Det er en fejring af friskhed og dybe smagsnuancer, hvor hver bid er fyldt med intensitet og livlighed. Ved at tilføje aubergine, røde peberfrugter i æggestanden og toppe den med konfiterede cherrytomater og feta, får denne traditionelle ret en moderne twist, som samtidig hylder dens rødder.

Med sin bløde tekstur og rige smag, fungerer auberginen som en fyldig base i denne kuku sabzi. Når den steges let, udvikler den en dyb, næsten kødfuld smag, der komplimenterer de friske urter. Den røde snackpeberfrugt tilføjer en sød, let røget smag og en så tilfører den også en dejlig crunch, som giver retten ekstra tekstur og bid. En essentiel del af enhver kuku sabzi er de friske urter som bringer en eksplosiv friskhed og livlighed til retten. De er rige på vitaminer og giver retten sin karakteristiske grønne farve og smag. De søde, bagte tomater på toppen tilføjer en intens, koncentreret smag, der er sød og let karamelliseret. Konfitteringen fremhæver tomaternes naturlige sødme, som giver en perfekt kontrast til de øvrige ingredienser. Den cremede, bagte feta er som prikken over i'et. Den tilføjer en skarp kontrast til de søde tomater og de friske urter, hvilket skaber en perfekt balance mellem smagene.

Husk, at jeg poster mange af mine opskrifter i videoformat på min Instagram. Det kan tit være behjælpeligt, at se opskriften blive lavet i en video.

Forberedelsestid: 10-15 min.
Tilberedningstid: 45 min.
I alt
ca. 1 t.

Nok til 4 pers.

HVAD SKAL DU BRUGE:

FYLD

  • 1 aubergine

  • 1 rød snackpeberfrugt

  • 1 fed hvidløg 

  • Olivenolie

ÆGGESTAND

  • 6 æg

  • 1-2 dl havremælk

  • 1 spsk hvedemel

  • 1 tsk bagepulver 

  • 1 nip chiliflager

  • 2 håndfulde bredbladet persille 

  • Salt og peber 

TOPPING

  • 6 cherrytomater med 1 fed hvidløg og olivenolie

  • 100 g feta med olivenolie og peber 

HVORDAN LAVER DU DEN:

  1. Begynd med toppingen og forvarm din ovn på 180 graders varmluft.

  2. Put tomater, hvidløg og olivenolie i én minigryde og feta, olivenolie og peber i en anden minigryde. Du kan også putte det i små ovnfaste fade eller i ét stort og bland det sammen. Bag det så i 45 min. - 1 t. ved 180 graders varmluft.

  3. Lav så kukuen. Skær auberginen og den røde snackpeberfrugt ud i mindre stykker. Pres så hvidløget på en støbejernsstegepande eller en -grillpande og steg det et minuts tid i olivenolie. Tilsæt så aubergine og snackpeberfrugt og steg med i 8-10 min. til det begynder at blive mørt.

  4. Rør i mellemtiden ingredienserne til æggestanden sammen. Den bredbladede persille skal hakkes groft og blandes med i.

  5. Hæld det så over på panden og sæt støbejernsstegepanden eller -grillpanden i ovnen og bag kukuen i 35-40 min. til den har fået en flot farve. Tjek at den er færdig - der skal ikke sidde æg på en kniv, når du stikker den ned i midten.

  6. Server med de bagte tomater og feta og evt. lidt lækkert brød. Velbekomme!

Forrige
Forrige

Scarpaccia med aubergine, kartofler, rosmarin og parmesan

Næste
Næste

Bagte butterbeans med aubergine, squash og kapers